Annonce
Kultur

Indre Mission er med på festival: Snakker om koncerterne og livets store linjer

Filip Bangura Fyhn fra Indre Mission har nok at lave med at tale med festivalgængere på Bork Festival i Snak Tro-vognen. Foto: Christian Munk
Indre Missions stand Snak Tro på Bork Festival er særdeles populær blandt festivalgængerne, og der er sjældent tid til en pause for de frivillige.

Bork: Øldåser. Raserede telte. Skrald af alle slags og grafitti på telte og campingvogne.

Lørdag ved middagstid ligner campingpladsen på Bork Festival mest af alt Jerusalems ødelæggelse.

Men midt i dette ugudelig landskab står en stor sort vogn med kors på siden.

Indre Mission er med på Bork Festival for anden gang. Og det er yderst populært at komme forbi til en snak om stort og småt, når Breezere og bajere skal skiftes ud med en kop kaffe.

Annonce
Alle emner kan berøres i Indre Missions vogn på festivalen. Foto: Christian Munk

Kan trække sig fra larmen

- Vi havde købt en stand for to år siden, men det blev ikke til noget. Så ringede Aase, der står for boder og camping, til mig året efter og spurgte, hvad vi havde tænkt med det. Hun havde hørt, at man på Nibe Festival havde et kirketelt, hvor målet var at skabe et rum, hvor man kunne trække sig lidt, få en kop kaffe og sidde ned og slappe lidt af, og hvor lyden af Soundboksen ikke var så invaderende, fortæller Filip Bangura Fyhn, der er frivillig i Indre Mission.

Sidste år rykkede den kristne bevægelse så ind på campingområdet i Bork. Og selv om man måske ikke skulle tro, at religion går hånd i hånd med det Sodoma og Gomorra, som en festival kan være, så er der yderst populært at lægge vejen forbi vognen.

Problemer med forældre bliver vendt

- Man snakket om nogle af de ting, der er svære at snakke om, og som man måske ikke lige får snakket med sine kammerater om. Her er et rum, hvor vi sidder og lytter og snakker om stort og småt. Der kommer rigtig, rigtig mange, og torsdag aften havde vi snakket om, at vi lige skulle finder 10 minutter, hvor der var ro på, så vi frivillige kunne snakke sammen, men det kunne vi simpelthen ikke, siger Filip Bangura Fyhn.

Når han siger, at der bliver snakket om stort og småt, så er der noget om det.

- Nogle kommer bare og snakker om, hvad de har lavet, og hvilke koncerter de har været til. Andre kommer og har brug for at snakke om problemer med deres forældre, som kan være tungt.

- Det hedder Snak Tro, for vi har ikke svarene, men vi syne det er spændende at tale om. Jeg studerer selv filosofi til hverdag, og synes det er spændende at beskæftige sig med de store linjer i livet, siger han.

Der kommer dog også folk forbi, som ikke er enige i, at gud skal med på festivalen, og kan være højrøstede overfor Snak Tros frivillige - men det stikker sjældent dybt.

- Så tager vi en kop kaffe og så falder de lidt ned. Det har været rigtig positiv oplevelse, erklærer Filip Bangura Fyhn.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce