Annonce
Kultur

Indre Mission er med på festival: Snakker om koncerterne og livets store linjer

Filip Bangura Fyhn fra Indre Mission har nok at lave med at tale med festivalgængere på Bork Festival i Snak Tro-vognen. Foto: Christian Munk
Indre Missions stand Snak Tro på Bork Festival er særdeles populær blandt festivalgængerne, og der er sjældent tid til en pause for de frivillige.

Bork: Øldåser. Raserede telte. Skrald af alle slags og grafitti på telte og campingvogne.

Lørdag ved middagstid ligner campingpladsen på Bork Festival mest af alt Jerusalems ødelæggelse.

Men midt i dette ugudelig landskab står en stor sort vogn med kors på siden.

Indre Mission er med på Bork Festival for anden gang. Og det er yderst populært at komme forbi til en snak om stort og småt, når Breezere og bajere skal skiftes ud med en kop kaffe.

Annonce
Alle emner kan berøres i Indre Missions vogn på festivalen. Foto: Christian Munk

Kan trække sig fra larmen

- Vi havde købt en stand for to år siden, men det blev ikke til noget. Så ringede Aase, der står for boder og camping, til mig året efter og spurgte, hvad vi havde tænkt med det. Hun havde hørt, at man på Nibe Festival havde et kirketelt, hvor målet var at skabe et rum, hvor man kunne trække sig lidt, få en kop kaffe og sidde ned og slappe lidt af, og hvor lyden af Soundboksen ikke var så invaderende, fortæller Filip Bangura Fyhn, der er frivillig i Indre Mission.

Sidste år rykkede den kristne bevægelse så ind på campingområdet i Bork. Og selv om man måske ikke skulle tro, at religion går hånd i hånd med det Sodoma og Gomorra, som en festival kan være, så er der yderst populært at lægge vejen forbi vognen.

Problemer med forældre bliver vendt

- Man snakket om nogle af de ting, der er svære at snakke om, og som man måske ikke lige får snakket med sine kammerater om. Her er et rum, hvor vi sidder og lytter og snakker om stort og småt. Der kommer rigtig, rigtig mange, og torsdag aften havde vi snakket om, at vi lige skulle finder 10 minutter, hvor der var ro på, så vi frivillige kunne snakke sammen, men det kunne vi simpelthen ikke, siger Filip Bangura Fyhn.

Når han siger, at der bliver snakket om stort og småt, så er der noget om det.

- Nogle kommer bare og snakker om, hvad de har lavet, og hvilke koncerter de har været til. Andre kommer og har brug for at snakke om problemer med deres forældre, som kan være tungt.

- Det hedder Snak Tro, for vi har ikke svarene, men vi syne det er spændende at tale om. Jeg studerer selv filosofi til hverdag, og synes det er spændende at beskæftige sig med de store linjer i livet, siger han.

Der kommer dog også folk forbi, som ikke er enige i, at gud skal med på festivalen, og kan være højrøstede overfor Snak Tros frivillige - men det stikker sjældent dybt.

- Så tager vi en kop kaffe og så falder de lidt ned. Det har været rigtig positiv oplevelse, erklærer Filip Bangura Fyhn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce