Annonce
Indland

Indre Mission mister opbakning - hvert tredje missionshus er væk

Indre Mission mister missionshuse, og abonnenter på bevægelsens tidsskrift er faldet støt de seneste syv år.

Den kristne bevægelse Indre Mission har mistet opbakning i løbet af de seneste ti år.

Det skriver DR.

Indre Mission har på ti år mistet en tredjedel af bevægelsens missionshuse, mens den har mistet 1700 abonnenter på tidsskriftet Indre Missions Tidende i løbet af de seneste syv år.

Flere lokalafdelinger melder om manglende opbakning ifølge DR.

På Jegindø i Vestjylland forklarer 91-årige Ernst Møller, at den lokale afdeling før var stopfyldt ved møder, men gennem de seneste år er det tyndet ud, siger han til DR.

- Jeg har det skidt med det. Rigtig mange missionshuse er nedlagt, fordi der ingen kommer. Folk i dag har ikke behov for gud, siger Ernst Møller.

En del af forklaringen kan muligvis findes i, at Indre Missions skare har en høj gennemsnitsalder, og de unge følger ikke bevægelsen, som de gjorde tidligere.

Kirsten Graversgård, der er formand for Indre Mission på Jegindø, forklarer, at Indre Mission har sagt farvel til over 20 mennesker i området i 2019.

I Struer i Vestjylland har Indre Mission solgt missionshuset til de lokale katolikker.

Det er en tendens, at religiøse bevægelser har sværere ved at tiltrække følgere, siger religionsforsker på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen til DR.

De unge mennesker har mange tilbud, og det kan være svært at være ung og religiøs aktiv, lyder det.

Svækkelsen af Indre Mission kan også ændre magtbalancen i Folkekirken.

Indre Mission har historisk haft en indflydelse på Folkekirken, hvor bevægelsen har budt ind med en mere konservativ stemme. Nu kan andre bevægelser overtage Indre Missions indflydelse, fortæller religionsforskeren.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på DR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce