Annonce
112

Indsats mod kæmpebjørneklo går godt: Nu er de næsten væk

Der er ikke længere nogen synlige bjørnekloer på de kommunale områder, lyder meldingen fra kommunen. Arkivfoto
Bekæmpelsen af kæmpebjørnekloen i Kolding Kommune går godt. Der er ikke længere nogen synlige bjørnekloer på kommunale arealer, og de tilbageværende forekomster på private grunde forventes snart at følge trop, efter Kolding Kommune i 2011 påbegyndte en særlig indsats for at udrydde den giftige plante.

Kolding: Bekæmpelsen af kæmpebjørnekloen i Kolding Kommune går godt.

Tilbage i 2011 besluttede Kolding Kommune at iværksætte en særlig indsats, der skulle udrydde kæmpebjørnekloen i Kolding Kommune inden 2020. Kommunen er nået rigtig langt, men der er stadig nogle på private grunde, som ikke når helt i mål med at fjerne bjørneklo inden 2020. Det skyldes, der er nogle private grundejere, som har nogle store forekomster af kæmpebjørneklo, og den mest effektive bekæmpelse af dem - nemlig skærmkapning - er en langvarig proces, der strækker sig over flere år.

- Det er bedst at lade tiden arbejde med os, og vi vil heller ikke lægge urimeligt meget pres på de private losejere, siger Bettina Rasmussen fra Natur og Vand i Kolding Kommune.

Bettina Rasmussen kan i øjeblikket ikke fortælle, hvor mange bestande der er tilbage, men hun forsikrer om, at det går den rigtige vej:

- Der er rigtig mange losejere, som har fået en god forståelse for, at de skal ud og kigge på forekomsterne gentagende gange, og så skal man tage det, mens det er småt, så selvom vi ikke når at være færdige inden 2020, så er vi meget snart i mål.

Annonce

Ingen synlige planter

Til gengæld var Kolding Kommune i mål på kommunale arealer allerede sidste år. Der er ikke længere nogen synlige bjørnekloer på de kommunale områder, lyder meldingen fra kommunen.

Det skyldes blandt andet, at Kolding Kommune har nogle personer ude i hele sommerhalvåret for at bekæmpe kæmpebjørnekloen med rodstikning.

Rodstikning foregår med en almindelig spade. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet, der er cirka to centimeter under jordoverfladen, dør den.

Frøbanker gemmer sig

Det betyder dog ikke, at kæmpebjørnekloen er bekæmpet fuldstændig på de kommunale arealer. Plantens frø kan nemlig ligge i jorden i årevis, inden de spirer igen, så tilsynet vil fortsætte i mange år, efter den sidste synlige bjørneklo er fjernet.

- Vi laver tilsyn i fire år efter, og hvis der ikke har været nogen bjørneklo i fire år, erklærer vi stedet udryddet, men der er altså eksempler på, at frøene kan ligge i længere tid i jorden, inden de spirer, siger Bettina Rasmussen.

Kolding Kommune registrerer tidligere forekomster af bjørneklo, så man ved, hvor de potentielle frøbanker ligger.

- Når alle de synlige kæmpebjørneklo er bekæmpet, kræver det en ny indsatsplan, der skal handle om at tage sig af de potentielle frøbanker, der ligger i jorden, fortæller Betinna Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce