Annonce
112

Indsats mod kæmpebjørneklo går godt: Nu er de næsten væk

Der er ikke længere nogen synlige bjørnekloer på de kommunale områder, lyder meldingen fra kommunen. Arkivfoto
Bekæmpelsen af kæmpebjørnekloen i Kolding Kommune går godt. Der er ikke længere nogen synlige bjørnekloer på kommunale arealer, og de tilbageværende forekomster på private grunde forventes snart at følge trop, efter Kolding Kommune i 2011 påbegyndte en særlig indsats for at udrydde den giftige plante.

Kolding: Bekæmpelsen af kæmpebjørnekloen i Kolding Kommune går godt.

Tilbage i 2011 besluttede Kolding Kommune at iværksætte en særlig indsats, der skulle udrydde kæmpebjørnekloen i Kolding Kommune inden 2020. Kommunen er nået rigtig langt, men der er stadig nogle på private grunde, som ikke når helt i mål med at fjerne bjørneklo inden 2020. Det skyldes, der er nogle private grundejere, som har nogle store forekomster af kæmpebjørneklo, og den mest effektive bekæmpelse af dem - nemlig skærmkapning - er en langvarig proces, der strækker sig over flere år.

- Det er bedst at lade tiden arbejde med os, og vi vil heller ikke lægge urimeligt meget pres på de private losejere, siger Bettina Rasmussen fra Natur og Vand i Kolding Kommune.

Bettina Rasmussen kan i øjeblikket ikke fortælle, hvor mange bestande der er tilbage, men hun forsikrer om, at det går den rigtige vej:

- Der er rigtig mange losejere, som har fået en god forståelse for, at de skal ud og kigge på forekomsterne gentagende gange, og så skal man tage det, mens det er småt, så selvom vi ikke når at være færdige inden 2020, så er vi meget snart i mål.

Annonce

Ingen synlige planter

Til gengæld var Kolding Kommune i mål på kommunale arealer allerede sidste år. Der er ikke længere nogen synlige bjørnekloer på de kommunale områder, lyder meldingen fra kommunen.

Det skyldes blandt andet, at Kolding Kommune har nogle personer ude i hele sommerhalvåret for at bekæmpe kæmpebjørnekloen med rodstikning.

Rodstikning foregår med en almindelig spade. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet, der er cirka to centimeter under jordoverfladen, dør den.

Frøbanker gemmer sig

Det betyder dog ikke, at kæmpebjørnekloen er bekæmpet fuldstændig på de kommunale arealer. Plantens frø kan nemlig ligge i jorden i årevis, inden de spirer igen, så tilsynet vil fortsætte i mange år, efter den sidste synlige bjørneklo er fjernet.

- Vi laver tilsyn i fire år efter, og hvis der ikke har været nogen bjørneklo i fire år, erklærer vi stedet udryddet, men der er altså eksempler på, at frøene kan ligge i længere tid i jorden, inden de spirer, siger Bettina Rasmussen.

Kolding Kommune registrerer tidligere forekomster af bjørneklo, så man ved, hvor de potentielle frøbanker ligger.

- Når alle de synlige kæmpebjørneklo er bekæmpet, kræver det en ny indsatsplan, der skal handle om at tage sig af de potentielle frøbanker, der ligger i jorden, fortæller Betinna Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce