Annonce
Esbjerg

Indsatsleder om digebrud: Der er ikke noget at frygte

Beredskabschef Jens Mølgaard(tv.) og indsatsleder Jens Gorritzen forklarer, at der ingen fare er for hverken borgere eller boliger i forbindelse med digebruddet onsdag formiddag. Foto: Ole Maass
Både politiet og brandvæsen forklarer nu, at der ikke er noget at frygte for borgerne i Ribe i forbindelse med et brud onsdag formiddag på et dige øst for Ribe.

Ribe: Der er ingen akut fare for borgere eller boliger i Ribe, efter at et dige tæt på Varming øst for Ribe onsdag formiddag brød sammen.

Det forklarer både indsatsleder hos politiet, Jens Gorritzen og beredskabschef hos Sydvestjysk Brandvæsen, Jens Mølgaard, der begge er til stede nær det ødelagte dige.

- Digebruddet får ingen konsekvenser i Ribe, så borgerne i området har ikke noget at frygte, siger Jens Gorritzen og understreger, at der ingen akut fare er for hverken borgere eller boliger.

Han forklarer, at marker i området er oversvømmede, og at der er lidt vand på den nærliggende Vasevej, men ellers ingen umiddelbare konsekvenser af digebruddet.

Jens Mølgaard uddyber, at hvis nogen borgere alligevel skulle være bekymrede, så er man velkommen til at hente sandsække hos Sydvestjysk Brandvæsens depot i Ribe.

- Vi er igang med at lukke hullet og lave jordvolde rundt om. Vi bygger det som et midlertidigt dige rundt om, fordi vejrudsigten melder mere regn og blæst. Vi arbejder herude nogle timer endnu, men der er ikke noget at frygte for Ribes borgere, siger Jens Mølgaard.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce