Annonce
Tønder

Indsmugling: Vandballoner med hash på vej over fængselsmuren

Der er både åbne og lukkede områder i Kriminalforsorgens statsfængsel i Renbæk. I de lukkede afsnit er der inden for godt en måneds tid nu to gange forsøgt at indsmugle narko ved at smide hash over hegnet. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
To mænd blev mandag aften anholdt uden for statsfængslet i Renbæk. Politiet sigter dem for narkobesiddelse og for på ulovlig måde at sætte sig i forbindelse med fanger.
Annonce

RENBÆK: Der bliver holdt vågent øje med indsatte og andet godtfolk både indenfor og udenfor hegnene rundt om statsfængslet Renbæk øst for Skærbæk.

Det måtte to mænd på henholdsvis 24 og 25 år sande mandag aften. Mens de forberedte det, der lignede en aftalt indsmugling af narko over fængselsmuren, blev der ubemærket for dem slået alarm hos politiet, og kort tid efter blev de to mænd anholdt.

I umiddelbar nærhed fandt politiet efterfølgende ikke færre end 82 balloner fyldt med vand og hash. Politiet er overbevidst om, at det var planen, at ballonerne skulle kastes over hegnet/muren, hvor de på den anden side efter aftale skulle samles op af nogle medsammensvorne

- De to anholdte er sigtet for forsøg på ulovlig forbindelse med fanger samt overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, oplyser politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands områdestation Syd, Thomas Berg.

De to anholdte mænd er begge fra Odense. De blev afhørt af politiet søndag aften og herefter løsladt.

Men der venter dem et retsligt efterspil.

De to anholdte er sigtet for forsøg på ulovlig forbindelse med fanger samt overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Thomas Berg, politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands områdestation Syd, Sønderborg

Annonce

Flyvende telefon

Det er i øvrigt ikke første gang, at personer udenfor fængselsmuren forsøger at smugle stoffer og andet ind i statsfængslet i Renbæk.

Senest skete det den 21. april, hvor fire mænd i alderen 21 til 32 år blev opdaget, hvor de ved højlys dag kastede en hashklump på 46 gram og en mobiltelefon med oplader ind over fængselshegnet. To blev anholdt på stedet, men det i første omgang lykkes for to andre at slippe væk. De blev dog anholdt senere på dagen.

Efter afhøring blev de fire mænd løsladt, men er fortsat sigtet for handel med hash og ulovlig kontakt til indsatte i et fængsel. To af mændene i den sag var fra Struer, mens de to andre var fra Haderslev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce