Annonce
Danmark

Industrien: Aftale er et stort skridt i kamp mod løndumping

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den politiske aftale på transportområdet kommer til at skabe ordnede forhold på vejene, mener Dansk Industri.

Onsdagens politiske aftale om regulering af transportområdet er et betydeligt skridt i kampen mod løndumping.

Det mener Dansk Industri (DI), som er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og blandt andet repræsenterer flere transportselskaber.

- Vi synes, det er en rigtig god aftale. Det er en aftale, som arbejdsmarkedets parter selv i høj grad har udformet i samspil med regeringen.

- Dagen i dag er i virkeligheden slutpunktet på rigtig lang tids arbejde for at få en regulering i Danmark, som sætter en standard, skaber ordnede forhold på vejene, og som vil være et betydeligt fremskridt i kampen mod social dumping, siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI.

Aftalen er indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Fremad. Hovedformålet med aftalen er at sikre danske minimumlønninger for cabotagekørsel.

Cabotagekørsel er godskørsel for fremmed regning mellem to punkter i Danmark, som udføres af en lastbil eller varebil, som ikke er registreret i Danmark.

Det bliver de toneangivende danske overenskomster, der bliver gældende, når niveauet for de udenlandske chaufførers lønninger skal lægges.

I aftalen er det blevet bestemt, at kontrollen med chaufførerne skal skærpes, og at det dels skal ske som et led i politiets eksisterende vejsidekontrol og dels hos en administrativ særmyndighed.

Hos DI vil man arbejde for at sikre, at de kontrollerende myndigheder har de nødvendige ressourcer til at kunne føre den skærpede kontrol.

- Jeg er meget tryg ved, at det er politiet og myndighederne i øvrigt her i Danmark, der skal løse opgaven.

- Og så vil vi og vores medlemmer inden for den her branche være meget opmærksomme på, at der så også hele tiden er de ressourcer til stede hos myndighederne, som gør det muligt for dem at gennemføre en effektiv kontrol.

- Det er selvfølgelig hele forudsætningen for, at den gode regulering også kommer til at virke, siger Kim Graugaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyskere huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Nordtyskland

Ny ulv kan være på vej

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce