Annonce
Sønderborg

Indvielse: Butikscenter og børnehave blev til 46 boliger - nu er der kun én tilbage

Borgmester Erik Lauritzen klipper det røde bånd til de mange nye boliger, mens medindehaver af ejendomsfirmaet Grønnely, Peter Blak, ser på. Nu er der kun en enkelt bolig tilbage i det tidligere og nu ombyggede indkøbscenter i Ulkebøl. Foto: Henrik Rath
Det gamle Ulkebøl-Centret og en tilstødende børnehave er netop officielt indviet i form af 46 boliger. Nu er der kun en enkelt bolig tilbage.
Annonce

Sønderborg: Det er gået rigtig hurtigt med at få afsat i alt 46 boliger i Ulkebøl, som er resultatet af ombygningen af det tidligere butikscenter og nærliggende børnehave.

- Det er gået over al forventning. Efter åbent hus i november og op mod jul var over halvdelen af boligerne udlejet. Og i løbet af januar er det endnu en gang gået hurtigt, så nu er der faktisk kun en enkelt bolig tilbage, forklarer Peter Blak fra Aarhus, som sammen med sin tvillingebror, Kristian Blak, driver ejendomsfirmaet Grønnely.

Her begyndte man i sommer indretningen af de 46 boliger på mellem 65 og 105 kvadratmeter med adresse på Torvet i Ulkebøl.

Annonce

Masser af børn

- Vi synes jo, det binder området pænt sammen med boligblokkene Stenbjergparken og så parcelhusene i området, supplerer han.


Det er gået over al forventning. Efter åbent hus i november og op mod jul var over halvdelen af boligerne udlejet. Og i løbet af januar er det endnu en gang gået hurtigt, så nu er der faktisk kun en enkelt bolig tilbage.

Peter Blak, ejendomsselskabet Grønnely A/S


Særligt unge par og enlige med børn har taget rækkehusene til sig. De tegner sig for omkring 75 procent af lejerne. De resterende er ældre. Et par stykker har brugt og arbejdet i centret og den tilstødende børnehave ud mod Agtoftsvej.

- På grund af de mange børnefamilier kunne vi godt have brugt nogle flere lidt større lejligheder, tilføjer Peter Blak, som samtidig roser kommunen for et godt, hurtigt og effektivt arbejde.

- Det er ikke noget, vi møder i alle byer.

Det glæder borgmester Erik Lauritzen, som var mødt op for officielt at indvie det nu næsten udlejede Grønnely Torvet, som området er navngivet.

Også den tidligere børnehave ud mod Agtoftsvej indgår i det nye boligområde med fem lejligheder. Foto: Henrik Rath
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce