Annonce
Sønderborg

Indvielse: Den tyske fortælling blev åbnet med masser af rosende ord

Deutches Museum Nordscleswig  i Sønderborg genåbner efter stor udvidelse til 30 millioner kroner. Her ser forladt ud, men om kring 170 gæster overværede begivenheden. Foto: André Thorup
Det tyske museum i Sønderborg havde omkring 170 gæster fordelt på to steder til indvielsen, hvor syv talere hyldede mindretallets fortælling - blandt dem kulturminister Joy Mogensen(S)
Annonce

Sønderborg: Med rød løber flankeret af tyske og danske flag var der fredag eftermiddag officiel indvielse af Deutschen Museums Nordschleswig i Sønderborg. Om- og tilbygningen til omkring 30 mio. kroner er blevet til på bare et år.

Omkring 170 gæster var mødt frem, men på grund af både plads og corona-situationen fordelt med præcis 100 i den nærliggende tyske skole med storskærm til at følge talerne.

De sad blandt de øvrige gæster i museets store foyer. Blandt dem kulturminister Joy Mogensen(S).

- Jeg ville så gerne have holdt min tale på tysk, men jeg må øve mig noget mere til næste gang, sagde ministeren på tysk og fortsatte derefter på engelsk:

- Jeg er beæret over at være med til at indvie et sted, som giver så meget mere volumen til mindretallets værdier. Det er på et museum, man bliver inspireret, og mindretallets fortælling viser her, at vi trods kulturforskelle og historie kan have stor kærlighed til det samme område.

Annonce

Færdig på rekordtid

Museet, der er det største byggeri i det tyske mindretals historie siden opførelsen af det tyske gymnasium i Aabenraa i 1960'erne, skulle have været indviet med dronning Margrethe og den tyske forbundspræsident Steinmeier den 11. juli under markeringen for Genforeningen i Dybbøls skanser.

- Mange var skeptiske for, om vi ville nå at kunne gennemføre dette store byggeprojekt på så kort tid. Det lykkedes, og det vil jeg gerne takke de hovedansvarlige virksomheder for, sagde formand for Bundes Deutscher Nordschlewiger (BDN), Hinrich Jürgensen blandt andet i sin tale.

Deutsches Museum Nordschleswig åbner for besøgende lørdag 8. august.

I sommerperioden vil åbningstiderne være mandage, onsdage, fredage og søndage kl.10-16 samt torsdage og lørdage henholdsvis kl.10-18 og 11-17. Entréen er 60 kroner, mens unge under 18 år er gratis.

Ombygningen, der har varet godt et år, har kostet knap 30 mio. kroner.

Blandt de største bidragsydere er den tyske stat med 9 mio. kroner, den danske stat med 5 mio. kroner, Bitten & Mads Clausens Fond med 4 mio. kroner og Schleswig-Holstein med 2,25 mio. kroner. Desuden er der bidrag fra BHJ Fonden, Egernsund Tegl/Matzen Teglværk, Kreditbanken, GF Forsikring, Bund Deutscher Nordschleswiger og Sønderborg Kommune - sidstnævnte med 200.000 kroner.

Hjortgaard Byggeri i Sønderborg har stået for byggearbejdet, mens tegnestuen Mejeriet i Haderslev har været arkitekt på projektet.

- Bygningen er en markant tilføjelse i bybilledet og en forskønnelse af Rønhaveplads. Vi ønsker at være synlige, og Sønderborg som placering er ingen tilfældighed med regionens historie på Sønderborg Slot og historien om krigen i skanserne i 1864, tilføjede BDN-formanden.

Annonce

To borgmestre

Både Aabenraas og Sønderborgs borgmestre deltog og sidstnævnte holdt desuden tale:

- Med denne opdatering af Deutsches Museum Nordschleswig beriges vi yderligere i vores mulighed for at se historien fra to sider. At denne side af historien skal fortælles, er der stor opbakning til. Se blot på, at støtten til byggeriet er kommet nordfra og sydfra og lokalt fra fonde, sagde Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen(S), i sin tale. Efter en times tid med taler og musikindslag kunne gæsteren få en rundvisning i mindre grupper.

Lørdag 8. august kl.11 er der åben for offentligheden.

Formanden for Bundes Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen holdt første tale. Foto: André Thorup
Der var plads til cirka 70 i museets foyer. De øvrige gæster fulgte indvielsen på storskærm i den tyske skole, der er nabo til museet. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce