Annonce
Tønder

Indvielse på fredag: En halv kilometer med motion og musik i hjertet af Tønder

Friluftsscenen/amfiteatret i den østlige ende af aktivitetsbåndet indvies på fredag med en Kasper Buch-koncert. Foto: Uwe Iwersen
Efter ti måneder med tungt gravearbejde og nænsomt gartnerhåndværk er det såkaldte aktivitetsbånd langs Kongevej i Tønder klar til indvielse. 75 skolebørn og en prisvindende musiker indvier motionsfaciliteterne og byens nye friluftscene på fredag.

TØNDER: De første motionister og fodgængere har allerede taget området til sig, men nu venter den officielle indvielse forude.

På fredag, sidste skoledag inden efterårsferien, er 75 skoleelever og èn musiker inviteret med til at markere, at Tønder bys nye aktivitetsbånd er færdigt.

Børnene fra Marieskolen og Tønder Grundskole indvier den nyudlagte motionssti med et løb, hvor de skal løse opgaver og prøve alle de nye aktiviteter, der er anlagt på en 500 meter lang strækning. Efter anstrengelserne belønnes de ved at være det første publikum til den første koncert på byens nye friluftsscene/amfiteater i den østlige ende af stien.

Annonce

Store tal

Det omfattende anlægsarbejde med stien har stået på i godt ti måneder. Siden første spadestik i januar er der flyttet en del materiale rundt. Det pandekageflade græsområde er forvandlet til et bakket terræn, og det tidligere snorlige vandløb med tunge betonfliser i bunden, har fået et mere naturligt, slynget forløb.

Skt. Laurentiusstrømmen snor sig nu gennem området langs Kongevej. Det samlede budget for motions- og klimatilpasningsprojektet er på knap syv millioner kroner. Foto: Uwe Iwersen

Projektleder ved Tønder Kommune, Torsten Hoffmann, har tidligere fortalt, at projektet jævnfør udbudsmaterialet blandt andet omfatter af- og opgravning af cirka 8000 kvadratmeter muld og råjord, ind- og genindbygning af 5.500 kvadratmeter muld- og råjord, opgravning af betonfliser og slyngning af vandløbsprofilen med natursten på 650 løbende meter, plantning af 40-60 nye træer og buske, samt fornyelse af belysningen i hele projektområdet.

Båndet

Aktivitetsbåndet, der løber fra Østergade langs Kongevej og svinger om til Allégade, er etableret i samarbejde mellem Tøndermarsk Initiativet og Tønder Forsyning i forbindelse med realiseringen af Tøndermarsk Initiativets projektspor "Klimatilpasning Tønder Midtby". 

Den tidligere snorlige kanal Skt. Laurentiusstrømmen er gravet ud og er blevet til et naturligt vandløb, som slynger sig vej gennem det grønne område sammen med en nyanlagt sti. 

Vandløbet fungerer også som klimatilpasning, idet der sammen med omdannelsen af vandløbet samtidig er skabt mulighed for forsinkelse af regnvand.

Projektet samlede budget er på 6,8 millioner kroner.

Som en ekstra attraktion er der i det rekreative område nu blevet etableret en række nye aktiviteter, som inviterer børn og barnlige sjæle til at bruge både krop og hoved. Området byder på forskellige sidde-, lege- og aktivitetszoner med bl.a. musikinstrumenter, et solsystem og en lille bakke til at klatre op på.

Tallene på lamperne fortæller motionisterne, hvor mange meter de er nået ud på. Arkivfoto: Ulrik Pedersen/Tøndermarsk Initiativet

- Desuden er der en markering for hver 100 meter på stien, så den også lægger op til at få pulsen op med en spurt på tid. Alt sammen noget, der passer godt med, at Tønder Kommune er visionskommune i den landsdækkende indsats "Bevæg dig for livet", fortæller kommunikationsmedarbejder ved Tøndermarsk Initiativet, Signe Petersen i en udsendt pressemeddelelse.

Annonce

Av mit navn

I forbindelse med anlægsarbejdet opstod der tvivl om det gensnoede vandløbs navn. I Tønder er grøften altid blevet kaldt Allégraven eller Sankt Laurentiusstrømmen. Navnet blev draget i tvivl af historisk kortmateriale, hvor vandløbet er benævnt som Nørre Borgerdigegrøften. Skt. Laurentiusstrømmen hedder vandløbet, ifølge dette materiale, først, når det når til Allégade, hvor det bliver rørlagt. Tøndermarsk Initiativet holder dog efter samråd med Tønder Kommune fast i Sankt Laurentiusstrømmen, og dette navn vil også fremgå på det informationsmateriale, der er opsat i området.

Annonce

Koncerten

Selve indvielsen på fredag begynder med fælles opvarmning, inden borgmester Henrik Frandsen skyder løbet i gang, og sender børnene i grupper ud på løbet, hvor de undervejs møder ni poster med opgaver.

Som afslutning på løbet når børnene frem til den nyanlagte amfiscene ved Østergade/Kongevej, og her venter dem en koncert med Kasper Buch. Sangeren og sangskriveren fra Møgeltønder  går på scenen klokken 11.30 for at underholde børnene  og eventuelt andre, der har lyst til at lytte med.

Kasper Buch har de seneste år målrettet arbejdet på sin musikalske solokarriere. Foreløbigt højdepunkt var, da han i sidste uge modtog Peter Schmidts Legat og dermed ud over anerkendelsen og æren en økonomisk påskønnelse på 20.000 kroner.

Motionisterne kan blandt andet prøve kræfter med disse redskaber. Plancherne kommer med tips og gode råd til, hvordan man skal gøre. Foto: Uwe Iwersen


Desuden er der en markering for hver 100 meter på stien, så den også lægger op til at få pulsen op med en spurt på tid.

Signe Petersen, Tøndermarsk Initiativet
Annonce
Erhverv For abonnenter

Børnene fik mor og far lokket med til Tønder: Nu åbner Pia en lingeri-butik i Østergade

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Peter har kastet anker midt i fjorden: Han kunne ikke holde ud at bo på land

Varde For abonnenter

Nabo om dispensation til 85 procent større byggefelt: At tillade sig at kalde det en mindre ændring – det er flabet

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg fik en appelsin i turbanen med Facebook: - Sagt på jysk har vi gjort en fornuftig handel

Sydjylland For abonnenter

Danmark indkøbte i hemmelighed udskældt pigtråd til at holde flygtninge ude af landet: Dræberhegn opbevares i Skrydstrup

Haderslev

Højgårdsparken: 22 nye rækkehuse klar til indflytning 1. september

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Tønder

Trods corona-kvaler: Genstartet højskole er kommet lovende fra start

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Varde For abonnenter

Ubetalte regninger på 50 mio, da gigant-landbrug kollapsede: Hvorfor mistede én underleverandør ikke en krone?

Haderslev For abonnenter

Balladen om naturnationalpark i Pamhule fortsætter: - Afslag blev givet på ufuldstændigt grundlag

Esbjerg For abonnenter

Millionerne er afsat, men firebørnsfamilien venter på femte år på cykelstien: Det er godt nok vildt, det skal tage så lang tid

Annonce