Annonce
Haderslev

Indvielse: Rå beton og muskelstyrke i strakt arm

Hvorfor ikke også bruge halsen til at hænge i? Jireh A fra Haderslev er én af Danmarks bedste udøvere af streetworkout og calistenichs. Lørdag indviede han og vennerne de nye redskaber ved Streetdome. Det skete med en lille opvisning. Foto: André Thorup
Nu kan man dyrke streetworkout og calisthenics ved Streetdome på Haderslev Havn. Nyt anlæg blev åbnet. Jireh, der er initiativtager, er glad.
Annonce

Haderslev: Nu kan man gå i luften ved Streetdome i Haderslev.

I hvert fald kan man forsøge. Lørdag formiddag blev der nemlig føjet endnu en aktivitet til de gadeaktiviateter, der tilbydes i og omkring domen. Jireh Andersen og hans venner fra foreningen Streetworkout & Calisthenics Dome indviede et nyt barreanlæg foran siloen ud til havnen. Her kan alle – uanset alder og køn – prøver kræfter med barrer og udfordre kroppen – og især musklernes styrke.

- Det er er kun fantasien, der sætter grænser, siger Jireh A – med efternavnet Andersen.

Jireh A er én af Danmarks bedste udøvere af calisthenics og blev bidt af sporten, da han gik i 10. klasse og gennem en veninde mødte Daniel Sørensen, der er fire gange dansk mester.

Haderslev har nogle af Danmarks bedste udøvere af streetworkout og calistenics. Nu har de fået bedre muligheder for at dyrke deres udendørs sport ved nogle helt nye redskaber på havnen ved streetdome. Foto: André Thorup

Han introducerede Jireh til calisthenics. I begyndelsen lavede Jireh kun basis-øvelser i form af mavebøjninger og armbøjninger, men så begyndte det at gå stærkt for den unge fyr fra Gram, der flyttede til Haderslev i 2015. Han kom med i Danmark har Talent og kom rigtig langt.

Annonce

Historien

Denne lørdag hænger han i solskinnet i strakte arme på barren og ”går” langsomt op for at ramme den med fødderne. En demonstration i styrke og muskelbeherskelse, som gentages, da han lidt senere i strakte arme hænger i barren med benene strakt lodret ud foran sig – i konkurrence med en af sine venner. Jireh vinder på tid i strakte arme.

Historien om det nye barreanlæg begynder i 2014, da Jireh i et fitnessrum møder daværende byrådsmedlem Keld Valentin fra Venstre. Keld Valentin begejstres for det, han ser og hører og beslutter sig for at hjælpe og stiller et medlemsinitiativ i byrådet om, at der skal etableres faciliteter ved Streetdome, som kan imødekomme den nye trend.

Tidligere byrådsmedlem Keld Valentin er blevet bidt af calisthenics og viste sig, hvordan man gør, da det nye anlæg lørdag formiddag blev indviet på Haderslev Havn. Foto: André Thorup

Lørdag klippede Jireh så snoren til det nye anlæg i overværelse af Keld Valentin og byrådsmedlem Thomas Fredsted (V), som begge viste, hvad de kan på en barre.

- Og alle kan være med, bedyrer Jireh, der i de sidste to år sammen med sin forening har trænet i Kløvermarkskolen. Nu har de et udendørsanlæg, der lever op til kravene og fungerer – for calisthenics er også en gadesport.

Baaggrund

Calisthenics  er forholdsvis ukendt herhjemme endnu, men det er en oldgammel træningsform.

Ordet er en sammentrækning af de græske ord kallos, der betyder skønhed, og sthenos, der betyder styrke.

Første gang ordet bliver brugt er i Herodots beretning om slaget ved Thermopylæ 480 år før Kristi fødsel

Dengang brugte den spartanske hær calisthenics til at træne til kampen mod perserne.

Spartanerne var kendte for at være både stærke og udholdende i kamp.

I calisthenics træner man med sin egen kropsvægt,. Hele ideen er da også, at man alene bruger sin kropsvægt til at træne lige der, hvor man befinder sig. Det kan være hjemme, på arbejde eller i parker og på legepladser (klatrestativer). Den kræver intet andet udstyr end ens egen krop.

Op og i vejret. Jireh A har stiftet en forening, hvor alle, der interesserer sig for streetworkout og calisthenics kan være med. Foto: André Thorup

De fleste 'tricks' tager udgangspunkt i simple øvelser som kropshævninger, armstrækninger, lår- og mave-øvelser. Herfra kan man begynde med variationer og kombinationer af grundøvelserne, der gør træningsformen hårdere i takt med, at man selv bliver stærkere.


Det er en individuel sport, som er fri og hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan lave.

Jireh A


- Det er en individuel sport, som er fri og hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan lave, fortæller Jireh, der i 2017 tog initiativ til foreningen, som også har piger med.

Jireh elsker fællesskabet i foreningen. Her kan man have det sjovt, samtidig med, at man opnår mere og mere styrke.

Jireh fik lov til at klippe snoren til det nye anlæg, mens Keld Valentin og Thomas Fredsted (V) fra udvalget for kultur og fritid hjalp til. Foto: André Thorup

Det nye anlæg ved Streetdom er særlig fint.

- Her kan man rigtig fornemme, at der er tale om streetworkout, her er mere liv, og der er beton og råhed. Det er perfekt.

Det er træning med ens egen kropsvægt, og det er en oldgammel tradition, som går tilbage til spartanerne. Foto: André Thorup
Jireh stammer oprindeligt fra Filipinerne, men kom som 11-årig til Gram. Da han var 14 år begyndte interessen for calisthenics og streetworkout. For nogle år siden var han med i Danmark har Talent. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce