Annonce
Kolding

Informationsaften om angst i Kolding

23-årige Lukas Enemark deltager i en informationsaften i Sct. Jøgens Gård, hvor han sammen med psykoterapeut Lene Brøndum Madsen vil fortælle om angst. Privatfoto

Kolding: Onsdag den 28. august kl. 19-21 indbyder den lokale psykoterapeut Lene Brøndum Madsen til en informationsaften om angst.

- Jeg kan slet ikke følge med ift. at honorere forespørgsler om foredrag og informationsmøder på skoler og institutioner. Samtidig har jeg en lang venteliste med alvorligt bekymrede forældre, som ønsker hjælp til deres børn helt ned til seks års alderen og unge mennesker, fordi de ikke kan gå i skole, lege med kammeraterne eller deltage i fritidsaktiviteter - på grund af angst. I stedet er børnene isolerede i hjemmet, og forældrene føler sig magtesløse og mangler viden og værktøjer” siger Lene Brøndum Madsen.

Lukas Enemark, 23 år, er en af Lenes tidligere klienter og denne aften fortæller han om sin vej fri af svær panikangst og social fobi. Lukas var i flere år helt isoleret i hjemmet hos forældrene på grund af angst. Nu har han gennemført uddannelse i en tøjbutik i Middelfart og er samtidig ved at uddanne sig til psykoterapeut – han vil hjælpe andre ud af angsten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce