Annonce
Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Sekundær butiksgade er en upåagtet succes

Inge Jakobsen i midten af Storegade, hvor den er trafikeret. Her sammen med det nye restauratørpar Greta Baranauskaite og Arnoldas Vaicius, som er restauratørpar på Waffles House. Foto: Morten Nielsen
Bilerne kører her, og der er ikke så meget fokus på Storegade. Men når man lever stille, kan man jo netop leve godt.

Varde: - Der er ikke et eneste ledigt butikslokale, siger Inge Jakobsen.

Hun har i en meget stor del af sit liv boet i Vardes Storegade, som er en hovedfærdselsåre gennem byen. Men den er også fyldt med butikslokaler, og der er altså ingen tomme butikker lige nu.

Inge Jakobsen er formand for ejerforeningen Sønderport, som omfatter fire butikslejemål nede ved fortovet. Hun er selvfølgelig interesseret i, at butikkerne klarer sig, så der kan betales bidrag til ejerforeningen. Men hendes følelsesmæssige interesse for Storegade er langt større end hendes begrænsede økonomiske interesse for gadens ve og vel.

Hun er derfor mere end stolt af, at der er så meget gang i gaden, som der er.

Her er låsesmed, etnisk supermarked, frisører, solcenter, chokoladeforretning, restauranter, malerbutik og andet.

Inge Jakobsen føler, at Storegade lever godt, selv om den ikke har den samme politiske bevågenhed som midtbyen - Kræmmergade/Vestergade/Torvet. Storegade kan godt karakteriseres som Vardes oversete butiksgade. Det gør hende glad af flere grunde.

Annonce

Butikkerne

  • Artiklens fokus er på Storegade fra Varde Å til Skansen.
  • Det er her, der er en stor tæthed af butikker.

Jeg kan lide at handle her

- Jeg kan da godt lide, at jeg lige kan handle i det lille supermarked nede ved fortovet, siger Inge Jakobsen.

Så har hun i øvrigt andre interesser i gaden.

- Min far, Svend Andersen, drev slagterbutik i gaden fra 1958 til 1965. Det var i den ejendom, hvor jeg bor nu, siger Inge Jakobsen.

Der er altså også langt flere følelser end som så, når Inge viser stolt rundt i Storegade.

Inge Jakobsen er i dag pensionist, men har en lang karriere i Tjæreborg Rejser under den legendariske rejsekongepræst Eilif Krogager bag sig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Vold under ishockeykamp: Nu er dommen faldet

Vejen

Fælles fokus på børns fritid

Annonce