Annonce
Danmark

Naboer frygter larmen - men ingen vil føre kontrol med støjen fra nye kampfly

Hverken Haderslev Kommune eller staten ønsker at holde tilsyn med støjen fra de kommende F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Haderslev Kommune ønsker at blive fritaget for opgaven med at føre tilsyn med de danske kampfly. Men staten ønsker ikke at overtage, og dermed står kommunen tilbage med ansvaret for at kontrollere, at de kommende og mere støjende F-35-kampfly overholder reglerne. Også selvom kommunen selv siger, at den ikke magter opgaven.

Kampfly: Når Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly fra 2023 lander på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, ønsker ingen myndigheder at kontrollere, om Forsvaret udsætter lokalbefolkningen for mere støj end tilladt.

Haderslev Kommune, som i dag har opgaven med at føre tilsyn med støjen fra kampflyene, kan ikke magte opgaven og har derfor bedt staten om at overtage opgaven. Men det ønsker staten ikke. Det fremgår af et brev sendt fra Haderslev Kommune til forsvarsminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S).

De nye F-35-kampfly har været en varm politisk kartoffel og har især mødt vrede og afmagt hos lokalbefolkningen omkring Flyvestation Skrydstrup. Flyene har vist sig at larme langt mere end forventet, og når flyene kommer til Sønderjylland, vil larmen fra flyene være højere end tilladt for 895 husstande i området. Derfor ærgrer det Haderslev Kommune, at staten ikke vil overtage opgaven med at sikre, at støjreglerne bliver overholdt, og at kommunen derfor fortsat ser ud til at skulle føre tilsyn med støjen.

- Opgaven er allerede meget kompliceret, og bliver kun mere kompliceret og omfattende, når F-35-kampflyene opererer fra Skrydstrup, siger kommunaldirektør i Haderslev Kommune Willy Feddersen.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kan ikke varetage tilsyn

Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan Flyvestation Skrydstrup i 7 ud af 12 tilfælde ikke har kunnet overholde grænsen i Haderslev Kommunes miljøgodkendelse for, hvor meget de nuværende 44 F-16-kampfly må larme. Uden at orientere beboerne i området omkring Flyvestationen. Overtager staten ikke opgaven, vil det fortsat være Haderslev Kommune, der skal føre tilsyn med støjen. En opgave, som borgmester H. P. Geil (V) tidligere har fastslået, at kommunen ikke kan varetage, og derfor helt usædvanligt har bedt staten hjemtage.

- Jeg erkender, det er en højst usædvanlig situation, men vi beder også om, at man fra statens side anerkender, at der med kampfly og militære hensyn er tale om et enestående og nationalt projekt, og at vi som kommune under disse forhold ikke på ordentlige vilkår kan varetage vores tilsynspligt, sagde han sidste år til JydskeVestkysten.

I samme ombæring fortalte han, at der er en række tilfælde, hvor forsvaret ikke behøver oplyse offentligheden - og heller ikke tilsynsmyndigheden - om sine aktiviteter - eksempelvis i krigslignende situationer og når et fly fra en fremmed nation krænker dansk luftrum og et afvisningsberedskab går på vingerne. Alene i 2017 gik danske F-16 fly på vingerne 39 gange for at beskytte dansk luftrum - næsten en fordobling i forhold til 2016.

Ingen grund til bekymring

Det er koncernstyringdirektør i Forsvarsministeriet Per Pugholm Olsen, som i en telefonsamtale med Willy Feddersen for et par uger siden gav besked på, at Miljøstyrelsen ikke vil påtage sig opgaven som tilsynsmyndighed. Han bekræfter, at det efter drøftelser mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet blev aftalt, at staten ikke vil overtage tilsynsopgaven.

- Vurderingen har været, at det at føre tilsyn ikke er vanskeligere end, at det kan Haderslev Kommune godt varetage. Derfor er der ikke grundlag for at hjemtage opgaven, siger han.

Haderslev Kommune beder staten overtage, fordi kommunen ikke kan opfylde tilsynspligten. Er det ikke problematisk for borgerne, at staten så ikke vil overtage opgaven?

- Hvis det er et objektivt faktum, at de ikke kan, så er det selvfølgelig problematisk. Nu har vi endnu ikke udgivet den kommende regulering af støjen, så jeg er ikke sikker på, at man har fuldt oplyst grundlag, så man entydigt kan sige, at det kan de ikke. Det er vores vurdering, at det vil de kunne. Men om det betyder, at de skal erhverve sig ekstra kompetencer eller kræfter til at løse opgaven, må kommunen forholde sig til, siger Per Pugholm Olsen.

Han mener, at de seneste års fokus på støjen har gjort både kommunen og forsvarsministeriet så meget klogere på støjgener fra flyvestationen, og at der ikke er grund til at være bekymret for, at kommunen i fremtiden kan varetage opgaven med at holde øje med, om naboerne igen bliver udsat for mere støj end tilladt.

Avisen Danmark ville gerne høre, forsvarsminister Trine Bramsens (S) holdning til sagen. I et skriftligt svar meddeler hun dog blot, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, mener ikke, at det giver anledning til bekymring, at Haderslev Kommune skal føre tlsyn med støj fra kampflyene, selvom kommunen ikke mener, at den kan opfylde tilsynspligten. Arkivfoto: Jacob Schultz
De første F-35-kampfly ankommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Her er et billede fra i sommer, hvor norske kampfly var på besøg i Sønderjylland for et demonstrere støjniveauet fra kampflyene. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Avisen Danmark har spurgt forsvarsminiser Trine Bramsen (S) om hendes holdning til, at staten ikke hjemtager tilsynsopgaven, selvom Haderslev Kommune beder staten om det. I et skriftligt svar oplyser hun dog blot, at hun har modtaget brevet, og at det vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce