Annonce
Læserbrev

Ingen dækningsafgift, tak

Læserbrev: At hæve dækningsafgiften er som at tisse i bukserne. Det er rigtig dejligt varmt i starten, når indtægterne i den kommunale kasse vokser. Men over tid, bliver det ærgerligt, når virksomheder fravælger Esbjerg Kommune til fordel for de omkringliggende kommuner uden dækningsafgift. Det er derfor en uholdbar løsning, når de røde partier i Esbjerg Byråd trækker i dækningsafgiften for at dække hullet i budgettet.

Dækningsafgiften er ikke kun en erhvervsfjendtlig afgift, som kan resultere i Esbjerg Kommune bliver fravalgt, men det hæmmer også virksomhederne. For med en dækningsafgift vil en investering i grunde ikke være specielt attraktiv. Derudover vil virksomhedernes konkurrencevilkår forringes. I Esbjerg Kommune er vi stolte af vores virksomheder, så at være en hæmsko for dem ville være rigtig ærgerligt.

Man hørte argumentet fra den røde blok: ”det er på tide at virksomhederne bidrager til Esbjerg Kommune”. Men det er ikke fordi, Esbjerg Kommune er en stor gavebod, hvor virksomhederne tager en masse uden at give tilbage. For virksomhederne bidrager i form af praktikpladser, fleksjobordninger og ansættelse af svage borgere. Derudover betaler de og medarbejderne skat. Så argumentet om, at det er virksomhedernes tur til at betale, det holder ikke.

Vi løser ikke hullet i kommunekassen ved at beskatte de virksomheder, som skaber økonomisk vækst i kommunen og jobs til vores borgere. Der holder ikke på den lange bane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce