Annonce
Sport

Ingen Fuglsang i Esbjerg, men masser af fart i DM-feltet

Michael Mørkøv kunne iklæde sig Dannebrogstrøjen efter DM-sejren i linjeløb sidste år. Han er blandt de startende ved DM, der begynder torsdag. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2018)
Selv om den helt store stjerne, Jakob Fuglsang, ikke stiller til start ved DM i landevejscykling i og omkring Esbjerg, er der flere velkendte navne på startlisten.
Annonce

DM: Når de danske mesterskaber i landevejscykling fra torsdag køres på vejen i Esbjerg Kommune, må publikum spejde forgæves efter den største stjerne i dansk cykelsport.

Jakob Fuglsang er ikke på startlisten i hverken enkeltstart eller linjeløb. Den 34-årige danske vinder af Criterium du Dauphiné og Liege-Bastogne-Liege holder sig væk for at forberede sig til Tour de France, hvor han anses som en af kandidaterne til en samlet topplacering. Det er selvfølgelig en skam for løbet, for arrangementet og ikke mindst for tilskuerne, men der er mange andre ryttere med fart i benene, der møder op, når startskuddet lyder.

Foruden Fuglsang er Kasper Asgreen vel nok den dansker, der er bedst kørende netop nu. Den 24-årige cykelrytter fra Kolding kører for Deceuninck-Quick Step, og i sin blot anden sæson som professionel har han vundet en etape i Tour of California samt båret den gule føretrøje i Schweiz Rundt som den første dansker nogensinde. I skrivende stund afventer vi stadig deltagerlisterne fra de store hold, men der kan meget vel være en Tour de France-udtagelse på vej mod Kolding-rytteren.

Annonce

Mørkøv i titelforsvar

Asgreen stiller til start i både enkeltstart og linjeløb, og han er blandt favoritterne i begge løb.

Sidste år blev han nummer fire på enkeltstarten, og når startskuddet lyder torsdag er både den forsvarende mester, Martin Toft Madsen, og Rasmus Quaade blandt Asgreens rivaler.

Ved søndagens linjeløb kan publikum ved startområdet i Ribe og langs landevejene på ruten se nærmere på Tour de France-veteranen Lars Bak, Michael Valgreen, OL-medaljevinderen Lasse Norman Hansen og den forsvarende mester, Michael Mørkøv, der er holdkammerat med Asgreen hos Deceuninck-Quick Step.

Der er 62 ryttere på startlisten til enkeltstart og 124, der skal i ilden søndag.

Hos kvinderne er deltagerlisten noget kortere. Den forsvarende mester, Cecilie Uttrup Ludwig, er ikke blandt de blot 14 startere på enkeltstarten, og om søndagen kører elitedamerne og damejuniorerne mod hinanden i linjeløbet, der har sidste års mester, Amalie Didriksen, blandt de 30 startende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce