Annonce
Aabenraa

Ingen gør brug af sociale frikort

Formentlig får jobcentret i Aabenraa også mulighed for at visitere folk til et socialt frikort. Arkivfoto.
De sociale frikort, der blev indført for et år siden, er slet ikke blevet brugt i Aabenraa. I Tønder har 25 kontanthjælpsmodtagere tjent lidt ekstra via frikortet.

Aabenraa: Det går ikke specielt godt i Aabenraa Kommune med det sociale frikort, som blev indført i januar i år. Kun seks borgere med nedsat funktionsevne har fået tildelt et socialt frikort, og ingen af dem har gjort brug af det.

Til sammenligning er der 66 borgere i Tønder Kommune, der har fået tildelt et socialt frikort, og 25 af dem har taget det i brug.

Derfor vil Aabenraa Kommune nu skæve til Tønder for at få inspiration til at få mere gang i ordningen.

Det sociale frikort giver borgere med særlige sociale problemer mulighed for at tjene op til 20.000 kroner uden at blive trukket i deres sociale ydelser.

Men det kniber altså lidt med at få ordningen til at fungere i praksis i Aabenraa Kommune.

Annonce

Forsøgsordning i to år

De sociale frikort er en forsøgsordning vedtaget af Folketinget. Den trådte i kraft den 1. januar i år og varer indtil den 31. december 2020.

For at få tildelt socialt frikort skal man være over 18 år og have en eller anden form for nedsat funktionsevne.

Man må ikke være under uddannelse eller have haft indtægt over 10.000 kroner inden for det seneste år.

Ud på jobcentret

- Det er vores indtryk, at Tønder har stor succes med at lade medarbejderne i jobcentret stå for at godkende folk til socialt frikort, fordi sagsbehandlerne her har et skarpt fokus på at hjælpe borgerne ind på arbejdsmarkedet, siger Karen Storgaard Larsen, der er direktør for socialforvaltningen i Aabenraa Kommune.

- Vi vil forsøge at opnå samme effekt ved at lade godkendelsen ligge både i Social & Sundhed og i Arbejdsmarkedsafdelingen, tilføjer hun.

Udfordringen med det sociale frikort diskuteres i denne uge i både arbejdsmarkedsudvalget og social og socialudvalget.

Ejler Schütt (DF), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget, har også en forklaring på, hvorfor de sociale frikort ikke rigtigt er kommet i brug i Aabenraa Kommune.

- Vi har ikke markedsført ordningen særlig godt, men til gengæld har vi stor succes med fleksjob her i kommunen. Det kan jo være derfor, der ikke er så stor efterspørgsel på de sociale frikort, siger han.

Ejler Schütt er godt tilfreds med, at folk på sociale ydelser har mulighed for at tjene lidt penge uden at blive trukket. Men han mener, at ordningen kan være besværlig for arbejdsgiverne.

- De slipper jo ikke få at indberette skat og den slags, påpeger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce