Annonce
Esbjerg

Ingen i intensiv-behandling: Otte syddanskere indlagt med covid-19

Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus, kan konstatere, at 115 personer er kørt igennem teltet på parkeringspladsen ved sygehuset og blevet vurderet for den smitsomme sygdom. Foto: Lars Stokbro
Ingen syddanskere er indlagt på intensivafdeling. De syge er indlagt på Odense Universitetshospital.

Syddanmark: Lige nu er der indlagt otte covid-19 patienter i Region Syddanmark med så alvorlige symptomer, at det kræver hospitalsbehandling. Ingen er indlagt på intensivafdeling, og alle er indlagt på Odense Universitetshospital, oplyser koncerndirektør Kurt Espersen, Region Syddanmark.

I alt er 62 danskere indlagt med covid-19 på landsplan - et tal, der er fordoblet på to dage.

Der er ikke fundet personer med covid-19 sygdommen ved drive-in klinikken ved Sydvestjysk Sygehus. I øjeblikket er der kun indlagt de otte patienter fra Sydjylland og Fyn med covid-19 sygdommen - og alle på OUH.

Sygeplejersker og andet sundhedspersonale på Sydvestjysk Sygehus startede i dag, mandag, træning og oplæring i intensiv-behandling af corona-patienter, herunder den livsvigtige respiratorhjælp til patienter med luftvejs- eller vejrtrækningsproblemer.

Indtil nu er der ikke indlagt patienter med covid-19 syge i Esbjerg, ligesom der ikke er testet borgerne fra drive-in klinikken i teltet på parkeringspladsen corona-positive.

Sydvestjysk Sygehus er i fuld gang med at udskyde ikke-akutte operationer, så operationsstuer og opvågningsstuer kan bruges til kritisk syge corona-patienter, der skal have respiratorhjælp i de kommende uger.

- Vi har flere hold, der skal oplæres eller genoplæres i respiratorbehandling og intensiv-behandling, siger lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster, Sydvestjysk Sygehus.

Den gamle sengebygning kan blive en hjælp, hvis man på et tidspunkt skal opskalere til rigtig mange corona-patienter.

Annonce

Der er ikke fundet personer med covid-19 syge ved drive-in klinikken ved Sydvestjysk Sygehus.

Fra artiklen

115 i drive-in tekst

I de første dage er 115 vestjyder blevet vurderet i den fremskudte corona-klinik på parkeringspladsen. Heraf er 90 blevet podet og testet for corona-virus, hvoraf alle indtil nu har været negative - det mangler dog svar til mindst ti borgere. Er de uden alvorlige symptomer, er de blevet sendt hjem for at afvente resultatet.

- Patienterne har taget rigtig godt imod klinikken. Der har været lidt kø, men stor forståelse for dette, siger Anna-Marie Bloch Münster.

På Kolding Sygehus har man samlet haft indlagt omkring 20 patienter indlagt i kortere perioder til udredning for corona-virus - altså har de været indlagt, mens de ventede på resultatet for testen.

Koncerndirektør for Region Syddanmark, Kurt Espersen, fastslår, at man lige nu i startfasen på opbygningen af det store corona-beredskab i Syddanmark.

- Der er stor aktivitet, nogle steder hektisk aktivitet, men der er fuldt styr på det, siger han.

Koncerndirektøren mener, at de fremskudte corona-klinikker i teltene er en succes, som blandt andet har sikret, at man har styr på kun at få de patienter ind i sygehuset, som har brug for behandling for deres covid-19 sygdom.

- Vi får sorteret dem fra, der kan gå hjem i selv-karantæne med milde symptomer, og folk, som fejler noget andet ikke-alvorligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce