Annonce
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Skoleleder Morten Møller Jensen har indført en fast kurs på den store Brorsonskolen. Fotos: Chresten Bergh/John Randeris
Vardes største skole er en potentiel smittespreder. Derfor skrides der håndfast ind, hvis coronaregler ikke overholdes.

Varde: To elever fra 9. klasse blev i denne uge hjemsendt i to dage. Der er tale om en pause, som eleverne kan bruge til at tænke sig om, hvad angår coronareglerne, som skoleleder Morten Møller Jensen udtrykker det.

Han er leder på Brorsonskolen i Varde. Det er den største skole i Varde Kommune med 612 elever.

Sanktionen er tildelt elever, der gentagne gange har overtrådt skolens regler for at undgå smittespredning. Det er klart, at skolen har en størrelse med mange mennesker samlet et sted, som kan gøre den til en potentiel smittespreder, påpeger Morten Møller Jensen. Der var da også en elev i 3. klasse, som var smittet med covid-19 i slutningen af august, men heldigvis spredte smitten sig ikke til hverken andre elever eller personale.

Annonce

Coronareglerne går ud på, at grupper af elever er tildelt nogle arealer på skolen. De må så ikke løbe over i hinandens grupper i skoletiden eller i frikvartererne.

Hvis eleverne overtræder reglerne, så meddeler Brorsonskolen det til forældrene. Her gøres der opmærksom på, at det ved gentagelser kan blive aktuelt at sende den pågældende elev hjem, hvilket altså skete for to elever i 9. klasse.

- De havde fået en advarsel, siger Morten Møller Jensen.

Forældre: Tag en snak med de unge

Han opfordrer til, at forældrene tager en snak med de unge om risikoen ved at sprede corona. Det er hensigten med de håndfaste sanktioner.

- Det er for at beskytte fysisk svage elever og pårørende til eleverne - for eksempel ældre, siger Morten Møller Jensen.

En forælder har anonymt henvendt sig til JydskeVestkysten, fordi vedkommende synes, at skolens coronasanktioner er meget hårde.

Adskillelse hjalp med smitteopsporing

Bestyrelsesformand Morten Stoll, Brorsonskolen, anerkender, at de adskilte elever selvfølgelig kan ses i fritiden, men at det ikke kan sammenlignes med skoletiden med flere end 600 elever samlet fem dage om ugen.

- Da en elev i 3. klasse blev smittet, kunne vi opspore, hvem eleven havde været sammen med.

Det, mener Morten Stoll, skyldes, at skolen sørger for, at eleverne skal holde afstand og skal holde sig i nogle bestemte grupper i skoletiden.

Morten Møller Jensen har forståelse for synspunktet, men er samtidig stålsat. Situationen er alvorlig. Især i Varde Kommune, der ligger langt over landsgennemsnittet, hvad angår tilfælde af covid-19. Så den nuværende kurs med mulige hjemsendelser af elever fastholdes, oplyser skolelederen.

De to hjemsendte elever var fredag tilbage på skolen igen.

Annonce

Opbakning fra skolebestyrelsen

Morten Stoll er formand for skolebestyrelsen:

- Skolelederen har fuld opbakning fra skolebestyrelsen, siger han.


Der har været snak med 8. og 9. klasserne, inden meddelelsen havnede hos nogle forældre.

Morten Stoll, bestyrelsesformand


Han synes egentlig ikke, at sanktionerne er så hårde endda.

- Der har været snak med 8. og 9. klasserne, inden meddelelsen havnede hos nogle forældre, siger Morten Stoll, som vurderer, at der reelt har været langt mere end én advarsel.

Annonce
Billund For abonnenter

Dødsulykke ved Grindsted var et uheld: 67-årig frifundet for uagtsomt manddrab

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Kolding For abonnenter

Maskinvirksomhed fik stjålet minigravere til 900.000 kroner: Klippede hegn i stykker og brugte træpaller som rampe

Sønderborg

Påkørt af elcykel: 55-årig svært tilskadekommen kvinde fløjet til Odense

Esbjerg

Dummere end politiet tillader: Eftersøgt mand gjorde sig uheldigt bemærket

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Varde

Stort gravearbejde indrettes efter juletiden - Bredgade åbnes hen over jul og nytår

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Navne

Så er det nye byråd på plads: Se, hvem der fik hvilke poster

Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Sønderborg For abonnenter

Socialudvalg siger nej til nødplan i hjemmeplejen

Annonce