Annonce
Kolding

Ingen købere til penthouseluksus med direkte udsigt til fjord og Lillebæltsbroen

De usælgelige lejligheder ligger helt oppe på toppen af den grå bygning. Til venstre er det IBA's nye domicil. Foto: Sys Andersen
Også JN Group har måttet udleje luksuslejligheder, der ellers er bygget med salg for øje. Direktør undrer sig vildt over den manglende interesse.
Annonce

Kolding. Ejerne af de 42 nybyggede luksuslejligheder i Koldinghave i Bypark Øst er ikke de eneste, der som omtalt onsdag har opgivet at finde købere nok til dem og derfor lejer dem ud i stedet for.

Det samme er sket for JN Group, som har udviklet 10 penthouselejligheder i luksusklassen på toppen af den nye boligejendom ved siden af IBA's nye domicil på hjørnet af Østerbrogade og Sdr. Havnegade med henblik på salg. Fra lejlighederne er der direkte udsigt til til Kolding Fjord, og i klart vejr kan man se helt til Lillebæltsbroen.

Byggeriet stod færdigt for et års tid siden, men kun de to mindste lejligheder er blevet solgt. Den ene til en mand, som på forhånd havde meddelt, at han ville købe en lejlighed i bygningen til sine svigerforældre - og den anden til en kvinde, der boede i en rækkehus, som JN Group tog i bytte.

Annonce

Masser af ressourcer

- Vi har brugt masser af ressourcer på at få solgt de otte lejligheder, og vi har ikke haft nogen med oppe at se dem, uden at de er blevet bjergtaget og har sagt "hold da kæft, hvor er her lækkert". Men da vi kunne se, at det ikke førte til salg, satte vi dem til leje, og de er alle udlejede nu, fortæller salgs- og udviklingsdirektør Henrik S. Nielsen fra JN Group.


Jeg må konstatere, at ligesom det har været det historisk set, så er lejemarkedet i Kolding stadig væsentligt større end markedet for ejerboliger.

Henrik S. Nielsen, salgs- og udviklingsdirektør, JN Group


Kommer det bag på dig, at I ikke har kunnet sælge lejlighederne?

- Ja, det gør det i høj grad. Hvis du kigger på, hvad der findes af den type boliger til det segment, de henvender sig til, så er der indtil videre kun Slotsmøllen og nu Koldinghave her i Kolding. Det undrer mig også helt vildt, at der ikke er flere købere til Koldinghave, siger Henrik S. Nielsen.

Hvad kan forklaringen være?

- Jeg kan simpelthen ikke finde en forklaring, men jeg må konstatere, at ligesom det har været det historisk set, så er lejemarkedet i Kolding stadig væsentligt større end markedet for ejerboliger.

Kolding Kommune satte i 2018 analysefirmaet Exometric til at vurdere behovet for boliger - og  beskeden herfra lød, at der over fem år med fordel kan opføres cirka 1800 nye ejer- og lejerboliger i Kolding. Tror du, det er rigtigt? 

- Det ved jeg ikke. Det kan kun det frie marked vise, siger Henrik S. Nielsen.

Det nybyggede boligkvarter Koldinghave i Bypark Øst rummer 42 lejligheder, der er opført med henblik på salg. Halvdelen var klar til indflytning 1. juni, mens resten er færdige til at tage imod beboere fra 1. oktober. Kun syv af lejlighederne er solgt, og derfor har ejerne netop besluttet at sætte resten til leje.

Kun to af de 10 penthouselejligheder er solgt. Resten har JN Group nu måttet udleje.  Foto: Sys Andersen

Exometric

  • Analysefirmaet Exometric lavede i 2018 en analyse for Kolding Kommune af behovet for nye boliger i kommunen.
  • Analysen konkluderede, at der over en fem-årig periode er behov for 1767 nye ejer- og lejerboliger i Kolding.
  • "Kolding kan forvente en del nye borgere udefra, men også internt i kommunen er der en væsentlig efterspørgsel efter boliger", hedder det blandt andet i analysens konklusion.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Tønder

Klip i kørekortet på vej

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce