Annonce
forside

Ingen penge i kassen, hvorfor så unødvendige projekter

Læserbrev: Kære kommunalpolitikere.

Næsten hver dag kan man i JydskeVestkysten læse, at politikerne mangler penge for at få budgettet til passe. Man er derfor nødt til at spare på stort og småt. På mærkesager og på steder, hvor det gør ondt. En løsning kan være at prioritere anderledes, som man også må gøre "ude i samfundet". Jeg har før foreslået byrådet, at man udskyder projekterne med supercykelstien på Baggesens alle og cykelbroen over jernbanen til bedre tider. Projekterne løber op i 50 millioner kroner, hvor den største del er kommunale kroner. Nogle nyvalgte politikere har selv tidligere foreslået det. Men det blev afvist, da man ikke ville bryde indgåede forlig. Men er der hellige køer, hvis man i enighed kan blive enige om at omprioritere så kassen stemmer lidt bedre?

Det er på borgermøder oplyst, at der kommer 2.000 til 3.000 cyklister i døgnet på ruten. Der er ikke foretaget målinger, der bekræfter det. Som daglig bruger vurderer jeg, at der højst kommer 100-200 altså kun en tiendedel. Vej og parkchefen har også tidligere ment, at en supercykelsti også er god for turisterne. Jeg mener, der er samme behov for de to projekter som cykelskurene på Museumspladsen. Så derfor politikere, det ligger både til højre- og venstrebenet at udskyde projekterne, til der er behov for og penge til projekterne. I øvrigt sker der så meget i området med nye biografer og nye store beboelser på Falckgrunden med mere, at man ikke ved, hvordan trafikudviklingen vil ske. Det er også et argument for at udskyde projekterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce