Annonce
Aabenraa

Ingen ringriderfest igen i år: Komité satser på, at rytterne skal dyste om kongetitlen

Efter et års pause skal rytterne igen i galgen og dyste om kongetitlen i Aabenraa. Det er komitéens plan at gennemføre selve ringridningen, mens selve festen med frokost, koncerter og alle de andre arrangementer bliver aflyst. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Komitéen bag ringriderfesten i Aabenraa har besluttet at udsætte årets 125 års jubilæumsfest til 2022. Men ringridningen og dysten om kongetitlen vil de prøve at arrangere. Det handler nemlig også om at bevare den specielle sønderjyske sportsgren.

Aabenraa: Der bliver ingen "hestens skål" til ringriderfrokosten eller hygge i Lansen den første weekend i juli.

Komitéen bag ringriderfesten har taget den tunge beslutning at aflyse selve festen for andet år i træk, men de planlægger at gennemføre selve ringridningen, så rytterne kan komme i galgen og dyste om kongetitlen.

- Det vil vi gøre alt, hvad vi kan for at få gennemført. Ringridningen er kernen i festen. Det var sådan, det begyndte for 125 år siden, og derfor er det vigtigt for os at prøve at holde selve ringridningen, forklarer formand for Amtsringriderforeningen Aabenraa, Gerth Petersen.

Annonce

Det er af økonomiske årsager, at komitéen her to måneder før den store 125 års jubilæumsfest skulle være løbet af stablen, vælger at træde på bremsen.

- Hvis der f.eks. kommer ændringer i forsamlingsforbuddet igen, vil det fuldstændig smadre festen, og vi kan miste flere hundredetusinde kroner og smide hele vores egenkapital. Usikkerheden er for stor, forklarer formanden.

Bekymret for sporten

At gennemføre selve ringridningen koster omkring 50.000 kroner, og det kan foreningen godt bære. Det handler nemlig også om at bevare den specielle sønderjyske sportsgren.

- Hvis vi aflyste ringridningen for andet år i træk, kunne jeg godt blive bekymret for sporten. Så er jeg bange for, at rytterne virkelig falder fra. De unge finder måske ud af, at der er andet sjov end ringridning hver weekend hele sommeren, og de ældre ryttere opdager efter to år uden ringridning, at sommeren gik fint alligevel, og jeg er jo også ved at være gammel, så der er  ingen grund til at sidde på en hest. Derfor er det også vigtig for sporten at prøve at holde selve ringridningen, pointerer Gerth Petersen.

Formand Gerth Petersenog resten af komitéen vil gå langt for at prøve at holde ringridningen, da det er kernen i den store fest. Samtidig er de også bekymrede for, om rytterne falder fra, hvis dysten i galgerne bliver aflyst for andet år i træk. Foto: Claus Thorsted

Hvordan ringridningen kommer til at foregå den første weekend i juli, ved komitéen ikke endnu. Det afhænger af myndighedernes udmeldinger.

- Vi vil prøve at holde et så originalt ringridning som muligt. Hvis det er muligt, vil vi også arrangere optog, have en ølvogn og servere pølser på pladsen og måske få tivoli også. Vi må tage det, som det kommer og se, om vi kan være alle 300 ryttere og have publikum også - måske med coronapas. Det er myndighedernes begrænsninger, der bestemmer, siger han.

Annonce

Jubilæum fejres i 2021

At komitéen må aflyse den fest, som skulle have markeret, at det er 125 år siden, at ringridningen for første gang fandt sted i Aabenraa, ærgrer selvfølgelig komitéen.

- Men det skal også være sådan, at folk føler, at det virkelig har været en stor jubilæumsfest, og derfor kan vi godt vente et år og så fejre det med fuld skrald i 2022, siger Gerth Petersen.

Hvis det er muligt i forhold til restriktionerne, så vil komitéen også arrangere det traditionelle optog gennem byen. Foto: Søren Gylling

Hvad gør de andre ringridninger?

Komitéen bag ringriderfesten i Sønderborg tager først stilling til, hvad den vil gøre i løbet af uge 17.

Broager Ringriderforening har aflyst deres fest, som plejer at finde sted samtidig med festen i Aabenraa.

Nordborg Ringridning har også aflyst deres fest.

Gråsten Ringriderforening har endnu ikke meldt noget ud om deres planer for årets fest.


Ringridningen er kernen i festen. Det var sådan, det begyndte for 125 år siden, og det er vigtigt for os at prøve at holde selve ringridningen, så vi bibeholder en del af sjælen i festen.

Gerth Petersen


Annonce
Aabenraa For abonnenter

Historisk badehotel: Nu er nye forpagtere klar

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Farvel til kæmpe-sommerhuse og mini-hoteller: Tre nye lokalplaner for Blåvand skal bane vej for kvalitets-turisme

Haderslev For abonnenter

Rystet vidne til vanvidskørsel: – Det overlever jeg ikke

Alarm 112

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Billund

Kommunen indfører whistleblower-ordning: Ansatte skal kunne sladre anonymt

Billund For abonnenter

For otte år siden kunne han ikke et ord dansk. Nu stiler han efter at blive forsker i Danmark

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Coronatal holder den gode kurs: Nu er tre kommuner helt smittefrie

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg er 99 procent sikker på deltagelse i Champions League

Tønder For abonnenter

Michelle roser hjerteløbere: - Jeg bliver så stolt over at være borger i denne kommune, når jeg ser så mange træde til

Vejen

En læser får svar: Kunne man med fordel have gjort bybussen gratis?

Annonce