Annonce
I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

- Det hjælper altid at få dine samarbejdspartnere med ind til sådan et arrangement. De kan bagefter sige, at de har været ude at besøge kronprinsen og kronprinsessen, siger Niels Østerberg, Orana, om festmiddagen under det danske erhvervsfremstød i Sydkorea. Her ankommer kronprinsparret til middagen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erhverv+ fulgte i hælene på kronprinsparret og en stor dansk erhvervsdelegation på charmetur i Sydkorea.

SEOUL: Alle rejser sig, da dørene går op, og kronprinsparret introduceres over højttaleren.

Ind træder kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Til solide klapsalver følger de den røde løber til deres pladser foran scenen.

De er uden tvivl hovedpersonerne blandt de 440 mennesker, der er samlet i den store konferencesal på luksushotellet The Shilla midt i Sydkoreas hovedstad Seoul.

For de fleste gæster er det første gang, at de er til fest med de kongelige. Gæsterne er en blanding af danske erhvervsfolk og deres koreanske forretningspartnere, mens ministre og diplomater placerer sig mere hjemmevant ved de runde borde.

Der bliver spillet på alle tangenter, når koreanerne skal interessere sig for de danske virksomheders produkter. Menuen er udarbejdet af det danske kokkelandshold, og gæsterne skal spise helleflynder, økologisk gris og koldskål serveret med chokolademousse.

- Det hjælper altid at få dine samarbejdspartnere med ind til sådan et arrangement. De kan bagefter sige, at de har været ude at besøge kronprinsen og kronprinsessen, siger Niels Østerberg.

Han har i 38 år ejet og drevet den østfynske virksomhed Orana, der producerer og sælger frugtbaserede produkter som juice og syltetøj. Salget går strygende i Asien, hvor Orana er vant til tocifrede årlige vækstrater, og Niels Østerberg har i forvejen en distributør i Sydkorea, der tager sig af de lokale kunder.

Dem har han inviteret med til fest, og Niels Østerberg er overbevist om, at festlighederne tilføjer uvurderlig værdi til hans brand.

Annonce

Erhvervsfremstød med kongehuset

Kronprinsparret stod sidst i maj i spidsen for et tre dages officielt besøg i Sydkorea.

Den formelle anledning var 60-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Sydkorea.

Knap 50 danske virksomheder og flere organisationer deltog i et erhvervsfremstød, der skal øge samhandelen mellem de to lande.

Kongehuset deltager i flere erhvervsfremstød hvert år. I marts var dronning Margrethe og kronprins Frederik på statsbesøg i Argentina.

I Sydkorea var grundprisen for at deltage 25.000 kroner pr. virksomhed inkl. adgang for to personer. Der kan tilkøbes adgang til flere ansatte og eksterne gæster.

jb

Stor synlighed

Kronprinsparret står i spidsen for et tredages officielt besøg, der betyder, at Danmark kortvarigt bliver ekstremt synlig i Sydkorea.

Når de kongelige er med, udløser det automatisk høflighedsvisitter hos Sydkoreas præsident Moon Jae-in og premierminister Lee Nak-yon, og på samme vis stiller koreansk erhvervsliv med den skarpest mulige holdopstilling. Det åbner masser af døre for de danske virksomheder.

Knap 50 virksomheder er med i erhvervsfremstødet, der er arrangeret sammen med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Eksportrådet og ambassaden i Seoul. De helt store virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg og Vestas fylder godt, men der er også mange mindre og mellemstore virksomheder med.

En af dem er fødevarevirksomheden Mette Munk, der har hovedsæde på havnen i Odense. Mette Munk fremstiller frosne kager og brød.

Virksomheden har været aktiv i Sydkorea i seks år. Men Mette Munk har ét stort problem:

- Vores største udfordring er, at herovre har husstandene typisk ingen fryser og ingen ovn. Det kræver vores produkter, så det kæmper vi med. Men vi kan se en stor udvikling over de sidste fem år, så flere har fået ovne og frysere, siger Dorte Weng, chef for forretningsudvikling i Mette Munk.

Kanelsnegle fra Odense

Til gengæld har den fynske virksomhed godt fat i de mange kaffebarer, der fordeler sig i rigt antal rundt i de sydkoreanske byer. Det samme gælder hotelkøkkener, der serverer friskbagte kanelsnegle fra Odense.

Ligesom med Orana har Mette Munk fundet en lokal distributør, der har kontakten til kunderne. Herfra lyder meldingen, at koreanerne godt kan lide tanken om, at brødet faktisk er importeret fra Danmark, der er kendt for høj kvalitet og fødevaresikkerhed.

Mette Munk og distributøren Samyang udnytter erhvervsfremstødet til at invitere nøglekunder med til fest.

- For dem er det rigtig stort, at kronprinsparret er her. Det gælder også vores kolleger herude, der har spurgt: Hvad må man, hvad gør man, siger Dorte Weng.

Danmark eksporterer for næsten 10 milliarder kroner om året til Sydkorea, og det østasiatiske land har igennem årene leveret solide vækstrater. Eksporten er hjulpet af en historisk frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea, der blev indgået i 2011 og var med til at nedbryde en række handelsbarrierer.

Dorte Weng (tv.) fra odenseanske Mette Munk A/S i samtale med sin koreanske agent Hyun-Ah Diane Lee og Oliver Ryf (th.), der er direktør i Mette Munk-ejeren Aryzta Food Solutions. Foto: Jens Bertelsen

Penge mellem hænderne

Sydkorea er et velstående land, hvor forbrugerne har penge mellem hænderne og på lange stræk værdsætter de samme produkter som europæerne.

Samtidig virker Sydkorea som et langt mindre kompliceret marked end det kinesiske, som mange danske virksomheder har brændt fingrene på. Sydkorea har over 50 millioner indbyggere, hvoraf halvdelen bor i det gigantiske byområde, der også omfatter hovedstaden Seoul.

Man kan altså inden for en overskuelig rækkevidde komme i kontakt med mange millioner attraktive forbrugere.

Det har direktør Knud Erik Hansen fra møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn også opdaget. Virksomheden, der især er kendt for at producere Hans J. Wegners kendte møbelklassikere, er forholdsvis grøn på det sydkoreanske marked, men forventningen er at vokse hurtigt inden for de næste tre-fem år.

- Der er en tro på kvalitet, der banker igennem på dette marked. De ved, hvad ting er værd og har læst om det hjemmefra. De ved meget om Danmark og dansk kultur og danske produkter. Det er bare med at slå til, siger Knud Erik Hansen.

Han er taget med på erhvervsfremstødet for at komme tættere på sine sydkoreanske forhandlere. De blev inviteret med til festmiddagen med kronprinsparret, og Knud Erik Hansen er overbevist om, at det vil betale sig.

- Vi skal gerne opnå, at vores forhandlere bliver mere engagerede i det, vi laver. Vi lærer jo også dem bedre at kende, så det er en gylden mulighed for at udvide vores forretning her, siger Knud Erik Hansen.

440 koreanere og danskere samlet omkring bordene til festmiddag i Seoul. Foto: Jens Bertelsen

Officielt præg

En anden designvirksomhed, Vola i Horsens, er helt ny i Sydkorea, men har fået blod på tanden efter at have fået succes i både Kina og Japan.

Derfor har Vola ansat en sydkoreansk medarbejder, der hurtigt har fået kontakt til lokale toparkitekter, som nu skal præsenteres for de kendte armaturer fra Danmark.

- Det er virkelig en stor kanon, vi har fået med. Vi har inviteret til et designseminar og bagefter til middag, hvor kronprinsparret deltager, så det er selvfølgelig ekstra attraktivt for vores gæster. Det får et officielt præg, siger Birthe Tofting, international salgsdirektør i Vola.

Hos Dansk Industri fortæller direktør Thomas Bustrup, at erhvervsfremstødene især er målrettet virksomheder, der allerede er til stede på eksportmarkedet. Det giver en vis tyngde, når man kan vise sine forretningsforbindelser, at man er en del af en officiel erhvervsdelegation fra Danmark.

Samtidig ligger der en stor opgave i at omsætte den massive opmærksomhed til regulært salg.

- Det er vigtigt, at virksomhederne får sig præsenteret på en så attraktiv måde, at koreanerne flytter deres fokus fra kronprinsparret og over til det, som de danske virksomheder kan tilbyde. Det er det, der helst skal ske, siger Thomas Bustrup.

Konceptet lader til at virke. Flere af virksomhederne er gengangere, der tidligere har deltaget i erhvervsfremstød - og har inviteret kunder til fest med de kongelige.

Kronprinsesse Mary møder danske virksomheder ved erhversfremstødet i Sydkorea. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce