Lørdag eftermiddag havde Team Esbjergs håndboldkvinder chancen for at hente den tredje sejr på bare seks dage.
I søndags lammetævede Team Esbjerg montenegrinske Buducnost i Champions League med 35-20, og i onsdags spillede holdet sig så i Final4 i den hjemlige pokalturnering med en sejr på 33-23 over Nykøbing Falster.
Og det blev tre på stribe, da Team Esbjerg gæstede Bavnehøjhallen, hvor Ajax København har hjemmebane. Team Esbjerg var i total kontrol og vandt med hele 30-19.
Her er Team Esbjergs Michala Møller med en vurdering af præstationen.