Annonce
Danmark

Ingen tørke i sigte denne sommer: Landmænd ånder lettede op

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år, men i år er der vand nok til planterne. Det giver en vis lettelse hos landmændene. Foto: Kim Rune
Sidste år var dansk landbrug plaget af tørke og visnende afgrøder på markerne på dette tidspunkt. Nu er optimismen anderledes høj efter en regnfyldt forsommer, lyder det fra landbruget. Landbrugsbank opfordrer til, at landmændene bruger de gode tider til at konsolidere sig og afbetale på deres gæld.

Økonomi: Rundt omkring i det ganske land vokser afgrøder netop nu frem i grønne farver på markerne, kornet står højt og rapsmarkerne er blomstret i gult. Spoler vi et år tilbage var situationen en helt anden. DMI havde netop erklæret den værste tørke i juni i 10 år, jorden slog revner, og afgrøderne på markerne begyndte at visne efter en måned stort set uden en dråbe regn.

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år. I år ser økonomien anderledes positiv ud for dansk landbrug.

- Landmændene kan ånde lettet op. De har et langt bedre udgangspunkt end sidste år, og vejrforholdene tåler ingen sammenligning. Store dele af landet har fået en stor del af det vand, de skal bruge, og selvom der er områder af landet, hvor det stadig er pænt tørt, så der står langt bedre afgrøder derude, siger Troels Toft, sektordirektør for planter i Seges, der er landbrugets videncenter og en del af organisationen Landbrug og Fødevarer.

Han oplyser, at landbruget trods prisstigninger på afgrøderne sidste år tabte nogle milliarder kroner på tørken. I år stiger omsætningen markant på markdrift, og dansk svineproduktion går ligeledes lysere tider i møde.

- Ovenpå sidste års dårlige høst, så peger det her den rigtige vej og giver et løft for planteavlerne. Svineproduktionen er også inde i en positiv stime nu, men den har haft flere år med dårlige resultater. Derfor er det ikke noget, de bare lige kommer over, fordi priserne stiger i et par måneder. Men det er meget positivt, siger Troels Toft.

Hos Centrovice, den ene fynske landboforening, er der også anderledes postive meldinger set i forhold til sidste år. Her lægger de vægt på balanceret vejr, gode priser på svinekød og stabile mælkepriser.

- Der er ikke noget, der tyder på, vi får de benspænd, der var i sidste års vækstsæson. Vi har haft et godt efterår, og vores afgrøder står godt. Naturen spiller positivt med, siger bestyrelsesformand Torben Poulsen.

Det er dog stadig for tidligt til, den fynske landmand for alvor giver sig ud i en jubeldans. Han mener, der er en lille risiko for, at sommeren bliver så våd, det kan blive svært at høste afgrøderne. Den forbeholdenhed har Troels Toft fra Seges ikke. Han mener, det danske vejr er langt fra at være for vådt.

- Vandreserverne efter vinter var fuldstændig tømt. Afgrøderne står fine og grønne nu og skal virkelig bruge noget vand. Det er ganske perfekt, siger han.

Vestjysk Bank, der har en stor andel af landmænd i sin kundeportefølje, mærker også, at landmændenes arbejdsbetingelser er blevet forbedret i det seneste år både som følge af bedre vejrforhold men også stignede afregningspriser på særligt svinekød.

- Helt overordnet er landbrugets økonomske situation bedre i år end samtidig sidste år. Det er klart, at dengang talte man meget om, at mange landmænd risikerede at gå konkurs. Det ser bedre ud nu, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank.

Han påpeger dog, at landbruget fortsat er meget gældsat og har en høj gældsforpligtigelse. Derfor maner bankdirektøren også til besindighed, selvom økonomien nu ser bedre ud. Han opfordrer landmændene til at konsolidere sig og få afviklet på deres gæld samtidig med, at de øger deres egenkapital.

- Det vi lærte af tørken var, at landmændene skal bruge de gode tider til at blive så godt polstret som overhovedet muligt, så de kan stå imod disse naturkræfter, som vi ikke har meget indflydelse på, siger han.

Hos Seges mener Troels Toft, at politikerne også har et ansvar for, at landbruget bliver selvbærende og robust nok til i fremtiden at modstå en tørke, som vi havde sidste år.

- Det er vigtigt, at politikerne går efter at understøtte produktionen i Danmark frem for at nedlægge den. Det må Mette Frederiksen gerne tage med i sine forhandlinger, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Annonce