Annonce
Læserbrev

Ingen “tager” en post

Læserbrev: Socialdemokratiets Karen Sandrini mener, at vi kvinder skal blive (meget) bedre til at bakke hinanden op. Kun sådan vil flere kvinder bestride topposter i erhvervslivet. For ifølge Sandrini ligger posterne og venter på at vi kvinder tager dem.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Ingen - heller ikke mændene - tager en post, hvor stor eller lille den end er. Ligesom ingen (blot) tager et arbejde eller en uddannelse.

De få kvindelige ledere skyldes i høj grad samfundets strukturer og vaner, der er blevet til norm.

Kvinder skal blive bedre til at bakke hinanden op - ja. Men det gør det altså ikke alene. Vi skal også inviteres indenfor og så skal vi turde at gå ind gennem døren.

Vi skal turde sige “her er jeg og jeg er dygtig” uden at blive slået i hovedet med, om ikke det er synd for børnene, hvis man arbejder meget.

Hvis vi reelt ønsker flere kvinder på ledelsesgangene, er vi som samfund nød til at have et arbejdsmarked, hvor der er plads til, at alle kan have et velfungerende familieliv. Både mænd og kvinder. Både ledere og alle andre.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Annonce