Annonce
Sydjylland

Ingen tog er stoppet i Fredericia - passagerer evakueret fra banegård

Røgen fra branden betyder, at ingen tog stopper i Fredericia i øjeblikket. Foto: Morten Kiilerich

Fredericia: Ingen tog stopper i Fredericia i øjeblikket, fordi Fredericia Station ligger midt i det område, som beredskabsmeddelelsen fra branden i Norgesgade gælder.

- Alle tog passerer Fredericia uden at stoppe, så indtil videre er der ikke problemer for landstrafikken, mens det giver problemer lokalt, lyder det fra DSB's pressevagt.

Passagererne, der ventede på tog, da sirenerne lød blev bedt om at forlade perronerne og søge indendøre.

- Lige nu har vi omkring 60-70 personer samlet indenfor i banegårdsbygningen, og dem tager vi os pænt af, indtil politiet giver tilladelse til, at folk kan gå udenfor igen, oplyser pressevagten.

Seneste nyt er, at politiet og personale fra DSB evakuerer passagerne fra banegården.

- Der har ikke været tid til at indsætte busser, så vi sørger i første omgang blot for at få folk ud af det område, der er omfattet af varslingen, siger vagtchef Jørn Bystrup til Fredericia Dagblad.

Annonce
Røgen er stadig voldsom fra branden. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce