Annonce
Aabenraa

Ingen traktorer på omfartsvej: Flertal siger nej

Det vil fortsat være tilladt at køre med 90 kilometer i timen på omfartsvejen uden om Bovrup - til gengæld må der ikke køre traktorer.
Et forslag om at tillade traktorkørsel på omfartsvejen uden om Bovrup blev afvist af et flertal i teknisk udvalg. Det vil koste 1,8 millioner, mener forvaltningen.

BOVRUP: Omfartsvejen uden om Bovrup skal stadig være forbudt område for traktorer og andre store landbrugsmaskiner. Det mener et flertal i teknisk udvalg, som onsdag drøftede et forslag om at ændre vejens status, så den ikke længere skal være en motortrafikvej.

Forslaget kommer fra Ejvind Underbjerg (V), der er medlem af teknisk udvalg. Men på mødet fik han kun opbakning fra Kurt Andresen (SP). Resten af udvalgsmedlemmerne vil bevare omfartsvejens status som motortrafikvej, og det betyder så samtidig, at de store landbrugsmaskiner ikke må køre på vejen. De skal i stedet køre ind gennem Bovrup.

- Vi ønsker ikke traktorer på vejen af hensyn til trafiksikkerheden, forklarer Arne Leyh Petersen (DF), der er formand for teknisk udvalg.

- Skulle vi tillade traktorkørsel, skal vejen laves om til en almindelig landevej, hvor der kun må køres med 80 kilometer i timen, men vejens udformning gør, at hastigheden nemt overskrides, mener han.

I øjeblikket er hastighedsgrænsen på omfartsvejen 90 kilometer i timen, fordi den har status som motortrafikvej.

- Bilisterne kan nemt overraskes af de langsomme køretøjer, og det kan betyde ulykker, mener udvalgsformanden.

Før motorvejen

  • Omfartsvejen uden om Bovrup blev etableret nogle år, før Sønderborgmotorvejen var en realitet. På det tidspunkt skulle al trafik mellem Aabenraa og Sønderborg ind gennem Bovrup.
  • Omfartsvejen lettede gevaldigt på de trafikale forhold i Bovrup. Den fik status af en motortrafikvej med en tilladt hastighed på 90 kilometer i timen. Det betyder, at der ikke må køre traktorer på vejen.
  • Den status bør den beholde, mener et flertal i teknisk udvalg bestående af Arne Leyh Petersen (DF), Jan Riber Jakobsen (K), Christian Panbo (S) og Egon Madsen (S).
  • Ejvind Underbjerg Hansen (V) og Kurt Andresen (SP) ville til gengæld gerne tillade traktorer på omfartsvejen.
  • Thomas Juhl (V) havde meldt afbud til mødet.

En dyr ombygning

Forvaltningen på rådhuset mener, at det vil kræve en ombygning af omfartsvejen, hvis den skal laves om til en almindelig landevej. Der bør blandt andet laves rumleriller på midten af vejen og en kantbane i begge vejsider. Desuden skal der sættes nye skilte op.

Forvaltningen vurderer, at den optimale løsning vil koste 1,8 millioner kroner.

Ejvind Underbjerg Hansen og Kurt Andresen mener dog, at det beløb er noget overdrevet:

- Alt det, forvaltningen foreslår, er ikke nødvendigt. Der kan sagtens findes en billigere løsning, siger Ejvind Underbjerg.

Annonce

Til efterretning

En af dem, der gerne havde set, at der må køre traktorer på omfartsvejen, er formanden for Landbo Syd, Mogens Dall, der selv har et landbrug i området:

- Når vi nu har en omfartsvej, så kan vi da lige så godt bruge den - også til traktorer. Vejen på begge sider af omfartsvejen er jo ikke meget anderledes, så jeg kan ikke se, det skulle være nødvendigt at bygge omfartsvejen om, siger han.

- Vi skal jo huske at vinke, når vi kører på vejen, for de modkørende er garanteret nogen, vi kender. Det er jo kun folk fra lokalområdet, der bruger omfartsvejen, mener han.

- Men når det nu er besluttet, så er det jo sådan, det er, og så må vi køre ind gennem Bovrup med traktorerne i stedet, konstaterer han.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Aabenraa

Danmark

Mandagens coronatal: Under 150 nye smittede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Voldsomt knivdrab på gravid eks udløser 14 års fængsel

Varde For abonnenter

Jesper har søvnløse nætter: Private indkøb på foreningens regning bør meldes til politiet

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Debat For abonnenter

Nu skal vanvidsbilisterne stoppes: Vi vil ikke have typer som Mohamad

Navne For abonnenter

Begravelser og bisættelser i Syd- og Sønderjylland

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Ny pride skal gøre folk klogere på LGBT: Uvidenhed er grobund for mange fordomme

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Voldsramt kvinde vidnede i retten: - Han er sluppet afsted med karaktermord - jeg bliver aldrig den samme igen

Sport

Se højdepunkterne fra en magisk EM-aften: Danmark tævede Rusland og bragede i ottendedelsfinalen

Haderslev

Byens nye Lions Club er for både mænd og kvinder: Nu skal der chartres nye medlemmer

Nordtyskland For abonnenter

Ny højreekstrem sekt har fået fodfæste ved den danske grænse

Sydjylland

Den svære død: Sidstehjælp skal hjælpe pårørende

Annonce