Annonce
Esbjerg

Ingen vil have dem: Naboer i vild protest mod bosted for narkomaner

Anne Duhn til venstre har fået over 80 underskrifter mod byggeriet af 12 lejligheder til psykisk syge stofmisbrugere i trekanten Stormgade, Spangsbjerg Møllevej og Niels Bohrs Vej. Her er det en af beboerne på Hospitalsvej, der skriver under. Foto: Lars Stokbro
Ældre beboere i Gjesing synes, at man bare flytter et problem med psykisk syge stofmisbrugere, når man bygger nye boliger midt i et område med unge studerende, ældre lejere og store villakvarterer. Politiet skal med hyppige alarmer have mindre end tre kilometer til bostedet. 150 beboere ventes at skrive under på protest.

Esbjerg: Beboerne i Gjesing omkring universiteterne ved Stormgade protesterer nu voldsomt mod byggeriet af et bosted for psykisk syge narkomaner.

Omkring 80 beboere på de nærliggende gader, Hospitalsvej, Spangsbjerg Møllevej og Mølleparkvej, har skrevet under på en protest mod byggeriet af boliger og boinstitution for stofmisbrugere.

På et grønt område af Universitetssletten vil kommunen bygge 12 almene boliger til stofmisbrugere. I dag bor de i lejligheder i Bostøtten i Sjællandsgade i tæt kontakt med ældre beboere i 34 ældreboliger, hvilket i flere år har givet utryghed og beboerklager.

Og nu melder Gjesingbeboerne sig med samme utryghed. Anne og Peter Duhn samler underskrifter ind mod byggeriet og regner med at kunne aflevere 150 underskrifter til kommunens Plan, Teknik og Miljøafdeling inden fristen 30. maj.

Ægteparret bor i et lejlighedsbyggeri med fortrinsvis ældre lejere på Hospitalsvej 50-100 meter fra det kommende bosted.

- Vi er en gruppe borgere, der er stærk utilfredse med placeringen af nybyggeriet. Vi mener, at de mange ældre borgere bliver utrygge ved at få kriminelle som naboer, siger parret.

Annonce

PROTESTERNE

Anne og Peter Duhn bor på Hospitalvej mindre en 100 meter fra Niels Bohrs Vej. De samler underskrifter mod byggeriet af et bosted for 12 psykisk syge stofmisbrugere.

Der er tale om et socialt botilbud. Beboerne har såkaldt dobbeltdiagnoser og kan være truende, sparke, slå, skubbe og spytte, når de til tider er psykotiske.

Ægteparret kan kontaktes på peter@duhn.dk

Kede af det nye byggeri

Hvis bostedet medfører en masse kriminalitet i fremtiden, er ægteparret parat til at flytte.

- Vi er glade for stedet, og min gamle mor på 93 bor nedenunder. Men det her er ikke særlig spændende, vi vil være bekymrede for at gå over i skoven, siger Anne Duhn.

En anden beboer i området har afleveret en indsigelse til kommunen.

- Vi bor i et dejligt, roligt, grønt område, hvor mange mennesker bruger skov og park. Der er mange beboere på Hospitalsvej, som er meget urolige og kede af det nye byggeri.

- Det er utrygt for børnehaver og børn, der går tur, at der kan flyde med kanyler m.m. Området er ikke egnet til det nye klientel, da der udelukkende er uddannelsessteder og universiteter på stedet, og det vil blive et farligt område at passere som studerende, hedder det blandt andet i indsigelsen.

Tre kilometer fra politigården

I underskriftsindsamlingen peges der også på utrygheden ved at have kriminelle borgere, hvor politiet må komme flere gange om ugen.

- Narkomaner skal jo skaffe penge til stoffer, siger Peter Duhn.

Han er klar over, at bostedet skal bygges et sted og foreslår et industriområde, f.eks. Måde.

Bostedet kan ikke placeres i landlige omgivelser eller mere isoleret fra Esbjerg, da stedet ikke må ligge længere end tre kilometer fra Esbjerg Politigård, da der er erfaring for, at politiet ofte bliver tilkaldt til bostedet.

Dette fremgår af bilag til sagen. Heri fastslås det også, at bostedet placeres langs en cykel- og gangsti, som de studerende og ansatte bruger som direkte adgang til uddannelsesstederne i området.

Denne grønne plet skal afskærmes med støjvolde og hegn. Bygningerne på blive i to etager over terræn.

Flytter problemet

Peter Duhn mener, at man bare flytter problemet inde fra byen og laver nye problemer et andet sted.

- De ældre inde i byen er jo fortvivlede, når narkomanerne banker på deres døre. Det bliver også det største problem herude, for de ældre er så kede af at få de narkomaner herud. De ældre er nemme ofre for kriminalitet, og der er gamle, der er lige ved at græde over det her, siger 73-årige Peter Duhn, som forklaring på, at han og hustruen, 61-årige Anne Duhn, har startet indsamlingen af underskrifter.

- Der kommer mere kriminalitet, fordi der er for langt ind til byen. Herude kan man ikke lige gå rundt om hjørnet og få sine stoffer, hvis da ikke sælgerne rykker med herud, siger Peter Duhn.

I baggrunden ses en af de store universitetsbygninger, der kommer til at ligge klos op ad bostedet. Den centrale cykel- og gangsti til de studerende og deres undervisere slynger sig også gennem området og langs bostedets grund. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce