Annonce
Varde

Ingen vil overtage succes: Løveunge lukker sin gamer-butik i Ølgod

Ronnie Olesen (24) lukker butikken i Ølgod og flytter alle aktiviteter i Geekd til Kolding. Arkivfoto: Martin Ravn
Ronnie Olesen (24) lukker sin butik i Ølgod, da det ikke er lykkedes at finde i franchisetager til Geekd, som var med i Løvens Hule i år. Skal bruge alle sine kræfter på ny butik og lager i Kolding.
Annonce

Ølgod: Siden den nu 24-årige Ronnie Olesen fra Ølgod sammen med en kammerat stiftede Geekd i svigerforældrenes garage i 2017, er det gået stærkt. Så stærkt at han nu mod sin vilje lukker både butik og lager i Ølgod, der ligger på to adresser. Gamer-butikken i Ølgod havde sidste åbningsdag fredag den 22. maj.

- Jeg har det lidt dårligt over det. Det er med blandede følelser. Vi har ikke kunnet finde en, der ville overtage det i franchise-regi, siger Ronnie Olesen.

Kammeraten er i dag købt ud efter han deltog i DR-programmet ”Løvens Hule” i år. Han fik en aftale med løven alias Jacob Risgaard fra webshoppen Coolshop, som købte 35 procent af Geekd.

Senere har YouTube-stjernen Alexander Husum med cirka 400.00 abonnenter købt 20 procent af Geekd, der på kort tid har fået fat i markedet for computer-gaming. Der satses på både fysiske butikker og nethandel.

Ronnie går en fantastisk fremtid i møde. Vi kipper med kasketten og ønsker Ronnie held og lykke til. Formand Søren Nørrelykke Christensen, Ølgod Handel og Erhverv.
Annonce

Overskud

Set i det lys kan det virke underligt at lukke butikken i Ølgod. Især da både omsætningen og overskuddet ifølge Ronnie Olesen stiger voldsomt og i fjor gav et overskud på den pæne side af en million kroner. Så der er grundlag for at drive en butik i Ølgod.

- Lige nu er det for tidligt at have ansatte. Det er i Kolding, at jeg skal lægge min energi, siger Ronnie Olesen.

For den 5. juni åbner Geekd en ny butik med lager tæt på Kolding Storcenter. Cirka 800 kvadratmeter og Geekds nye hovedsæde.

Annonce

Havde kig på Sydbank

Han havde faktisk kigget på den nu lukkede Sydbank på Torvegade i Ølgod. Men manglen på især lagerfacilitteer afgjorde valget til fordel Kolding. Selv om Kolding nu er det nye hovedsæde, så bliver han boende i Ølgod sammen med kæresten, ligesom han forsat vil være medlem af Ølgod Handel og Erhverv, der har hjulpet ham.

Her er panden højt løftet samtidig med, at man ser lidt bedrøvet ud og kigger ned. Nu gik det lige så godt med butikkerne i byen.

- Vi er kede af det, men samtidig stolte over, at han er fra byen. Ronnie går en fantastisk fremtid i møde. Vi kipper med kasketten og ønsker Ronnie held og lykke til, siger Søren Nørrelykke Christensen, der er formand for Ølgod Handel og Erhverv.

Det er med blandede følelser, at Ronnie Olsen nu lukker gamer-butikken i Ølgod. Men det har ikke været muligt at finde en franchisetager, selvom forretningen får forrygende ifølge Ronnie Olesen. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce