Annonce
Billund

Ingen vinder fundet endnu: Mulig snyd i konkurrencen om Danmarks bedste pizzasted

Hvem løber mon med titlen som Danmarks bedste pizzasted? Arkivfoto: Martin Ravn

Billund: Klokken 12 torsdag skulle der have været fundet en vinder af Opdag Danmarks konkurrence om Danmarks bedste pizzasted.

Ifølge et skriftligt svar fra Opdag Danmarks ansvarshavende redaktør, Lau Starcke-Jensen, forventer de først at have et endeligt resultat i morgen.

Meget tyder nemlig på, at der er blevet snydt i konkurrencen.

- Vi har fået mange sms'er ind fra telefonnumre, som er ukontaktbare. Derfor arbejder vi på højtryk for at kunne præsentere et resultat, hvor alle disse er regnet fra. Jeg håber på, at vi kan have en afgørelse i løbet af i morgen (fredag, red.), men jeg kan ikke love noget, lyder det fra Lau Starcke-Jensen.

Billund Pizza og Steak House ligger på nuværende tidspunkt på en andenplads med 3.487 stemmer, mens Bellini ligger på en 12. plads med 766 stemmer. På førstepladsen ligger Papa's Pizza og Kebab House i Skømed 3.792 stemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce