Annonce
Mad og drikke

Inges grillkøkken: Hjemmelavet rub

Foto: Skovdalnordic.com

Velkommen til juni, hvor vi skal i grillskole. Faktisk griller jeg ikke meget, for jeg synes, det er en mandeting. Det med at gå og pusle med kul og ild i lang tid, det er ikke lige mig. Men jeg kan godt lide grillmad. Specielt når man ser glæden i en mands ansigt, når han - dygtig som han er - har stegt et flot, stykke kød helt selv. Vi begynder med en hjemmelavet rub, der på engelsk betyder at gnide. Det er et begreb for den marinade, som kødet gnides ind i, inden det lander på grillen.

Rub:

3 spsk. paprika

1,5 spsk. hel tørret chili

1,5 tsk sorte peberkorn

1 spsk. hele korianderfrø

1 spsk. gule sennepskorn

Knus alle ingredienser i en morter. Gnid kødet ind i rubben og steg over grill.Server salat, bagte kartofler eller majs til.

Annonce
Foto: Skovdalnordic.com
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce