Annonce
Mad og drikke

Inges grillkøkken: Svinemørbrad med ostefyld

Foto: Skovdalnordic.com

Jeg har læst mig til følgende, som jeg gerne vil dele med jer i grillskolen her i juni: Anvend trækul til mindre kødstykker og pølser. Det giver hurtig opvarmning og kraftig varme. Til grilning af mellem kødstykker er en blanding af trækul og briketter bedst. Til store kødstykker, der skal grilles langsomt, anvendes udelukkende briketter.

Kotelet, der er to centimeter høj, skal have fire minutter på hver side. Nakkekoteletter skal have det dobbelte.

En hel svinemørbrad skal have 4,5 minut på alle fire sider.

En entrecote, der er to centimeter høj, skal have halvandet minut på hver side.

En hakkebøf skal have fire minutter på hver side.

En hel oksemørbrad skal have cirka 30 minutter, men her anbefales at bruge stegetermometer for at sikre sig, at ved 55-60 grader er den rosastegt.

Ved kort grilltid skal kødet være tæt ved gløderne, og ved lang grilltid skal kødet være langt fra gløderne.

1 svinemørbrad

1 tsk. salt

½ tsk. peber

35 g flødeost (her er brugt den grønne Pikant-ost)

1 lille rødløg

½ rød peberfrugt

1 kvist rosmarin

125 gram bacon

Skær rødløg og peberfrugt i tynde strimler.

Skær en lomme i den afpudsede svinemørbrad og fyld med en blanding af flødeost, rødløg og peberfrugt.

Sno bacon omkring og læg rosmarin ved. Sno med vådt kødsnor.

Grill mørbraden cirka fire og et halvt minut på dens fire sider.

Kødet må godt være lidt rosa indvendig, ellers skal det steges cirka fem minutter på hver side.

Server med salat.

Annonce
Foto: Skovdalnordic.com
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce