Annonce
Esbjerg

Inges Køkken: Bagte donuts

Foto: Skovdalnordic.com
Annonce

Så er vi lige præcis færdige med juleaften og de to juledage, men her i madskolen fortsætter vi med søde klassikere, der er sjove at lave derhjemme, i stedet for at købe færdiglavede.

Måske skal du prøve denne opskrift, når du har tid i julen? Du kan pynte de bagte donuts lige så tosset, du vil. Sågar med karamel og bacon, for det har jeg nemlig fået i Chicago, da jeg i forbindelse med mit arbejde besøgte den amerikanske by.

Til 12 styk

  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • 100 g blødt smør
  • 180 g kagehvedemel fra Valsemøllen
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 dl sødmælk
  • 250 g flormelis
  • Sort madfarve
  • Pink madfarve
  • Pebermyntebolsjer

For at lave denne opskrift skal du have en speciel donutform, som fås i førende isenkramforretninger.

Sådan gør du

Pisk sukker og æg skummende.

Tilsæt blødt eller smeltet smør. Bland hvedemel, bagepulver og krydderier i dejen.

Vend sødmælk i.

Smør eller spray donut-formene med fedtstof.

Formene fyldes halvt.

Bag dem ved 190 grader varmluft i cirka 10 minutter.

Når de bagte donuts er afkølede, er det tid til at pynte dem med alt, hvad fantasien byder på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

VM: Dagens kampe og tv

Debat

Giv borgerne klar besked, Engelbrecht

Annonce