Annonce
Mad og drikke

Inges Køkken: Krydret gløgg

Foto: Skovdalnordic.com

De gamle grækere drak krydret vin. Ordet gløgg stammer fra det svenske glögg. Glühwein, som næsten er det samme, kender man helt tilbage fra 1400-tallet.

I december går vi gløgg-amok. Vi skal prøve noget forskelligt. Kan man eksempelvis blande gløgg og champagne? Svaret er ja. Kan man lave lys gløgg med citron. Svaret er selvfølgelig.

Følg med de kommende uger, når vi holder gløggskole.

½ l friskpresset appelsinsaft

2 dl vand

300 g rørsukker

6 hele nelliker

2 stænger kanel

4 hele allehånde

1 stk. tørret ingefær

½ rød chili

4 kardemommekapsler

1 flaske rødvin

Kog appelsinsaft, vand, rørsukker og krydderier i en gryde ved svag varme i en time under låg.

Si gløggen og bland med rødvin.

Server med lidt strimler af appelsinskal.

Annonce
Foto: Skovdalnordic.com
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Olsen bakser med systemet

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce