Annonce
Varde

Ingvard fortsætter sit fodarbejde

Ingvard Ladefoged Ingvard Ladefoged fylder i dag 60 år. I onsdags havde han sidste arbejdsdag som portør efter 31 år. Endnu er det ikke gået helt op for ham, at hans arbejdsliv er slut. Nu vil han bruge kræfterne på politik. Lokalpolitisk vil han kæmpe for at der kommer gang i grundudstykningen i Næsbjerg samt en cykelsti fra Næsbjerg til Varde. Mere overordnet er en af hans mærkesager at kæmpe for respekten for og accepten af folk med andre kulturer.
Annonce

NÆSBJERG: Et arbejsliv på 44 år sluttede i onsdags, da Ingvard Ladefoged havde sidste arbejdsdag som portør på Grindsted Sygehus. I dag fylder han 60 år.

– Jeg var en af dem, der ikke gad gå i skole, fortæller Ingvard Ladefoged.

Efter otte års skolegang gik han ud af skolen, da han var 16 år.

– Jeg har været i gang lige siden. Bortset fra to uger efter min militærtid, har jeg aldrig gået ledig, fortæller han.

I 31 år har han arbejdet som portør. Langt de fleste år på Varde Sygehus, men da Falck Rehab flyttede, flyttede Ingvard med. Men det er ikke kun professionelt, at Ingvard har gjort et grundigt stykke fodarbejde.

Det var også, da han var 16 år, at han blev opfordret til at blive fodboldtræner, hvilket har ført til mange successer. I 1979 blev han seniortræner.

Det er tredje periode, at Ingvard Ladefoged er stemt ind i først Helle Kommunalbestyrelse og siden Varde Byråd for Socialdemokraterne.

– Nu er det tredje periode, og jeg føler, at jeg er godt inde i stoffet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes, og baråbningstider udvides i fase 4  

Esbjerg

Skole, gymnasium og fodboldklub sender hundredevis af unge i selvkarantæne: Mundbind kan være på vej til skolerne

Annonce