Annonce
Sport

Ingvartsen åbner tysk målkonto i sjælden Union Berlin-sejr

John Macdougall/Ritzau Scanpix
Den danske angriber Marcus Ingvartsen scorede sit første mål som Union Berlin-spiller, da Freiburg blev slået.

Marcus Ingvartsen brød en lang måltørke, da han lørdag scorede sit første mål som Union Berlin-spiller.

Med et flot skud fra distancen sendte den danske angriber således bolden i kassen i en ligakamp for første gang siden 16. januar 2018. Dengang spillede han for belgiske Genk.

Ingvartsens scoring gjorde det til 2-0 i Union Berlins sejr på samme cifre over Freiburg, der ellers har fået en god start på sæsonen.

Dermed brød oprykkerne fra den tyske hovedstad en stime på fire nederlag i træk med sin kun anden sejr i denne sæson.

De tre point gør, at Union Berlin kravler op over nedrykningsstregen og indtager 13.-pladsen med syv point på kontoen.

Inden Marcus Ingvartsen sendte bolden i mål i kampens afslutning, havde hans holdkammerat Marius Bulter med en perle af et langskud gjort det til 1-0 efter kun 55 sekunders spil.

Med Yussuf Poulsen i startopstillingen spillede RB Leipzig hjemme 1-1 med Wolfsburg, der med resultatet stadig er det eneste ubesejrede hold i Bundesligaen.

Det så ellers ud til, at Poulsen og co. ville få skovlen under gæsterne som de første i denne sæson.

Efter en målløs første halvleg skulle der gå cirka ti minutter af anden, før Leipzig fik bragt sig foran.

Yussuf Poulsen havde en birolle i scoringen, da han i en luftduel fik afskærmet en Wolfsburg-spiller og på den måde sørget for, at bolden røg videre til Timo Werner.

Den tyske angriber kvitterede ved køligt at afdrible Wolfsburg-målmand Pavao Pervan og sparke bolden i et tomt mål.

Scoringen sendte Wolfsburg i offensiven, og med cirka ti minutter tilbage af kampen var der gevinst, da Wout Weghorst tæt på mål prikkede bolden i nettet med kampens sidste scoring.

Bayern München måtte ligeledes nøjes med et enkelt point lørdag, da de forsvarende mestre mødte upåagtede Augsburg.

Det sydtyske storhold kom bagud allerede i kampens første minut, men fik efterfølgende både udlignet og bragt sig foran efter mål af Robert Lewandowski og Serge Gnabry.

Men i kampens overtid sikrede Augsburg uafgjort, da Alfred Finnbogason gjorde det til 2-2.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce