Annonce
Esbjerg

Inkompetence og fordrejning af sandheden: Udvalgsformand skyder tilbage i grødesag

Udvalgsformand forstår ikke S-gruppeformand Jørgen Ahlquists bevæggrunde for at kritisere processen omkring Mølledammen i Ribe, efter at Jørgen Ahlquist som udvalgsmedlem selv var med til at beslutte en oprensning i 2014. Foto: Martin Ravn
Formand for kommunens Teknik & Byggeudvalg, Søren Heide Lambertsen (V) ærgrer sig over, at S-gruppeformand Jørgen Ahlquist i JydskeVestkysten forplumrer og forsimpler sag om Mølledammen i Ribe. Han kalder det tidligere medlem af Teknik & Byggeudvalget for både inkompetent og uvidende.
Annonce

Ribe: Der bliver kastet med grøde i alle retninger, efter at S-gruppeformand Jørgen Ahlquist i JydskeVestkysten opfordrede formand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen(V), til at tage borgmester Jesper Frost Rasmussen for sammen at træffe en endegyldig, politisk beslutning om grødeoprensning i Mølledammen.

Det ærgrer Søren Heide Lambertsen, at Jørgen Ahlquist går ud og forplumrer en sag, der er sat i proces i forhold til at søge dispensation hos Miljøstyrelsen, og han skyder i den grad med skarpt efter S-gruppeformanden.

- Det, jeg synes er mest beskæmmende, er, at han udstiller sin inkompetence. Han fordrejer simpelthen sandheden i forhold til, at man i 2014 kunne grave Mølledammen op for at sikre et blankt vandspejl.

Annonce

Uvidende

Udvalgsformanden forklarer, at man i 2014 fik lov til at rense en del af Mølledammen op, fordi det ville forbedre fiskenes passage til Stampemølleåen og de afstrømningsmæssige forhold til stemmeværkerne. Samtidig flyttede man vandplanter i Mølledammen inden oprensningen, og efterfølgende satte dem ned igen.

- Dengang var det ikke bare for at sikre et blankt vandspejl. Det var en af flere gevinster ved en opsugning. Baggrunden for oprensningen dengang var, at aflejringsbanker forstyrrede strømningen til Stampemølleåen og stemmeværkerne, da der begynde at gro planter på disse, og jeg ved ikke, hvordan han kan agere så uvidende, som han gør, siger han.


De siger begge, at de ikke kan forstå det skal være så svært at sikre et blankt vandspejl, men hvorfor skal de spille uvidende.

Søren Heide Lambertsen


Søren Heide Lambertsen mener desuden, at både Jørgen Ahlquist og folketingsmedlem Anders Kronborg(S), der også undrer sig over Esbjerg Kommunes ageren i grødesagen, har været fuldt vidende om Mølledamssagen. De har endda på Rådhuset i Esbjerg selv forklaret Lokalråd Ribe Midt i maj 2017, af hvilke årsager man ikke kunne skære grøde i Mølledammen, og han forstår derfor ikke bevæggrundene fra de to tidligere medlemmer af Teknik & Byggeudvalget.

- De lægger op til, at det er de nuværende politikere og den nuværende forvaltning, der er ansvarlige for Mølledammen, men de har begge selv informeret om det som politikere. De siger begge, at de ikke kan forstå det skal være så svært at sikre et blankt vandspejl, men hvorfor skal de spille uvidende, spørger han.

Annonce

Politisk ønske

Jørgen Ahlquist, er du inkompetent og uvidende?

- Det kan da godt være, han har ret i det, men det synes jeg nu ikke. Men så står jeg ihvertfald ikke alene, for jeg tror der er mange, der ikke forstår sammenhængen omkring, hvad der er sket omkring Mølledammen, og så kan Søren vel også selv forklare alle interessenter i sagen, hvad det er, der foregår, siger Jørgen Ahlquist, der ikke helt forstår, hvordan udvalgsformanden ved, hvad der er foregået i forrige udvalgsperiode.

- Det ved jeg jo nok lidt mere om, end han gør, og jeg er bare ikke enig med ham i, at man rensede Mølledammen alene på grund af afstrømningsmæssige forhold. Hele idéen med projektet i 2014 var et blankt vandspejl, siger Jørgen Ahlquist.

Søren Heide Lambertsen forklarer desuden, at sagen for nuværende ikke længere ligger hos Teknik & Byggeudvalget, men hos kommunens Plan & Miljøudvalg, men den formulering mener udvalgsformand Karen Sandrini(S) er lige lovligt skarpt trukket op.

Op og ned

Socialdemokratiets gruppeformand Jørgen Ahlquist udtalte i JydskeVestkysten 7. august, at borgmester Jesper Frost Rasmussen bør få en afklaring på, hvad der er op og ned i sagen om Mølledammen, og sammen med Søren Heide Lambertsen finder en løsning på udfordringerne i Mølledammen. Jørgen Ahlquist forklarede også, at det forud for en oprensning af Mølledammen i 2014 mere var et budgetspørgsmål, om der skulle renses op end egentlige hensyn til naturen.

- Sagen har aldrig været på mit bord. Det har jeg forsikret mig om hos forvaltningen. Den har hørt til hos Teknik & Byggeudvalget, men nu, hvor der er søgt dispensation til en oprensning, vil svaret fra Miljøstyrelsen ende her. Får vi en dispensation, skal vi i Plan & Miljøudvalget diskutere konsekvenserne og tage en endelig, politisk beslutning, siger Karen Sandrini og forklarer, at der er et bredt politisk ønske om en forskønnelse af området omkring Mølledammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce