Annonce
Tarm

Innovest-sagen: Handelsforeningen afleverer 1764 underskrifter til kommunen

Bychef Mette Christensen har tidligere afleveret underskrifter fra Skjern. Dengang var det om parkeringstiderne i byen, hvor listerne blev overrrakt til borgmester Hans Østergaard. Arkivfoto: Jørgen Kirk

SKJERN: Kommunen har nu modtaget 1764 underskrifter for at bevare flest mulige kommunale funktioner i midtbyen. Indsamlingen har varet en uges tid, og har ligget rundt i Skjern Handelsforenings medlemsbutikker.

- Vi er meget godt tilfredse med tallet, siger bychef Mette Christensen.

Skjern Handelsforening frygter for handelslivets fremtid, hvis de mange ansatte på rådhuset i Skjern skal flytte ud til en udvidelse af Innovest. Samtidig hilser foreningen Innovest II velkommen, da den kangive noget nyt til Skjern. Derfor er formuleringen på underskriftsindsamlingen også meget åben og dialogsøgende, og underskriftsindsamlingen skal også være med til at give et fingerpeg om, hvor mange, der deler foreningens bekymring.

Ved Open By Night i Skjern gik de to tidligere cykelhandlere Jens Fjord og Jens Sahl - trods tidligere status som konkurrenter - sammen på gaden for at samle underskrifter til handelsforeningen. Det resulterede i 100 underskrifter og en masse snakke, og Mette Christensen fortæller, at butiksejerne har fået mange gode snakke med kunderne om emnet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce