Annonce
Kultur

Inspektør begejstret: Museum modtager historisk sølvgave

Elsemarie Dam-Jensen fik for nyligt en hel særlig opringning, som hun kun kunne takke ja til, da slægtninge til Højers første borgmester M.C. Matthiesen ville forærer en sølvskat til Tønder Museum. Arkivfoto: Betina Skjønnemand.
Slægtninge til Højers første borgmester M.C. Matthiesen har foræret Tønder Museum et fornemt sukker-flødesæt i sølv. Sættet relaterer til den mere end 150 år gamle murerske, som dronning Margrethe indviede Vidåslusen med tilbage i 1982.

TØNDER: Det er en af de opringninger, man kun kan få for få af.

- Goddag. Vi står her med et ældgammelt sølvsæt i god stand og med inskription. Kunne du være interesseret i det?

Nogenlunde sådan lød det i telefonen hos museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen i april. I den anden ende af forbindelsen var slægtninge til Højers første borgmester, navnkundige og tysksindede M. C. Matthiesen.

Annonce

Hvad slægtningen havde fundet, var et fornemt udført sukker-flødesæt i sølv, fremstillet af en af Tønders førende sølvsmede og givet som gave tilbage i november 1877.

Om Elsemarie Dam-Jensen og Tønder Museum kunne være interesseret i det?

- Naturligvis og meget gerne, lød svaret.

Nu er sukkerskålen og flødekanden landet på museet. Og hvis inspektøren ikke allerede var glad for den første opringning, så er hun om muligt endnu mere glad nu.

Slægtninge til Højers første borgmester har foræret museet dette sølvsæt. Det "matcher" med den historiske murerske udført i sølv, som digelaget fik fremstillet i forbindelse med indvielsen af Højer Sluse i 1861. Foto: Uwe Iwersen

Matcher murerskeen

For både skål og kande er forsynet med en længere inskription og fine Højer-motiver. Faktisk præcis de samme motiver som også findes på den murerske udført i sølv, som dronning Margrethe brugte i forbindelse med indvielsen af Vidåslusen og det fremskudte dige den 10. maj 1982.

Denne murerske var oprindeligt fremstillet af sølvsmed Jacob Andreas Bödewadt II (1814-1886) til dige- og sluseindvielsen tilbage i juli 1861. Kong Frederik VII var inviteret og udset til at bruge skeen. Men kongen meldte afbud med kort varsel, og således skulle der gå 121 år, inden skeen kom i brug for nu 40 år siden.

Inskriptionen på både sukkerskål og flødekande er følgende:

- Dem Herrn Rathmann M.C. Matthiesen in Hoyer in dankbarer Anerkennung seiner Verdienste um den Friedrichen Koog die sämmtlichen Koogsvertreter zum 9ten November 1877.

På modsatte side ses våbenet for Højer Landsogn – tremasteren med kornneget over og med underteksten ”EX MARINATUS”. Det kan oversættes med "Født og dannet af havet".

Et historisk billede: Dronning Margrethe indvier de fremskudte dige den 10. maj 1982 og murer en mindetavlen ind i slusebygningen. Arbejdet udføres med en murerske udført i sølv. Nu er dertil passende sølvkande sølvskål dukket op. Foto: Vestkysten/Højeregnens Lokalhistoriske Arkiv

Lige præcis disse motiver og underteksten findes også for murerskeen fra 1861. Men hvad den præcise forbindelse mellem genstandene er, kan der indtil videre kun gisnes om.

- Jeg har ikke haft tid til at undersøge det i detaljer. Men min teori er, at sølvgenstandene er givet til borgmesteren, fordi han har været en central person i forbindelse med sluse- og digebyggeriet, siger Elsemarie Dam-Jensen.

Annonce

I sølvkammeret

Efter at både skål og kande nu er indleveret, er der lagt op til, at de skal indgå i Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønders i forvejen omfattende sølvsamling. I det såkaldte sølvkammer har murerskeen fra 1861 i forvejen en fremtrædende plads, og det er oplagt, at sølvsættet vil blive vist frem netop der.

Den historiske murerske fra 1861 har en fremtrædende plads i Tønder Museums sølvsamling. Nu vil skeen få selskab af en kande og en skål. Foto: Uwe Iwersen
Annonce
Kultur For abonnenter

Her er nørdernes paradis: Da universitetet manglede plads, endte tusindvis af bøger i en af apotekerens huse - nu gennemtrawler frivillige både flidspræmier, latinske perler og gamle bibler

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se billederne: Hundredvis af gulklædte mennesker indtog historisk vold

Erhverv For abonnenter

Toppen af Koldings erhvervsliv skød stort beløb i startup-firma: 800.000 danskere kan få gavn af deres service

Sønderborg

Michael smøgede ærmerne op og droppede smøgerne: - Jeg havde lovet min søn at stoppe

Tønder For abonnenter

Farvel og tobak: Sundhedsudvalgsformand vil have rygeforbud indført på kommunale arbejdspladser

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Erhverv

Fastfood- og salatkæde i vækst vil til endnu en jysk by: Men den mangler en vigtig ting for at kunne åbne

Vejen For abonnenter

Jack var død i 20 minutter og lå i koma: Nu spiller han fodbold med landsholdskæmpe

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Kolding

Johns kræftsyge kone faldt i kommunens løse fliser og brækkede lårbenet: Nu er Tove død og John forlanger en reaktion fra kommunen

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Varde For abonnenter

Hvorfor bruge millioner på at rive ruiner på landet ned, når man kan redde bevaringsværdige huse og historien?

Leder For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nærhospital er politisk og sproglig maskerade

Esbjerg For abonnenter

Forpagteren endte i fogedretten: Nu søger Kaj en ny til populært danseværtshus

Annonce