Annonce
Udland

Instagram vil også skjule antallet af likes i USA

Chris Helgren/Reuters
Efter længere tids forsøg i flere store lande vil Instagram også skjule antallet af likes hos brugere i USA.

Som led i et forsøg på at fjerne fokus på antallet af likes på Instagram har virksomheden besluttet at skjule antallet af likes for brugere i USA.

Det siger den administrerende direktør hos Instagram, Adam Mosseri, under en teknologikonference ifølge det amerikanske medie Wired.

- Idéen er at skabe mindre pres hos brugerne på Instagram og formindske konkurrencen, siger Mosseri om forsøget, der begynder i næste uge.

Instagram, der er ejet af selskabet bag Facebook, har de seneste måneder kørt samme forsøg i Australien, New Zealand, Japan, Canada, Italien, Irland og Brasilien.

Kun nogle amerikanske brugere vil opleve ikke at kunne se antallet af likes, som et opslag har fået. I stedet vil de brugere se beskrivelsen "og andre", hvis mere end én har liket opslaget.

Man vil stadig kunne se antallet af likes på sine egne opslag.

Forsøget skal hjælpe med at lette presset på de mange brugere, der lader sig påvirke negativt af Instagram-opslag.

Derudover argumenterer flere forskere i sociale medier for, at når brugere laver opslag ud fra, hvad der giver flest likes eller kommentarer, bliver resultatet en radikaliseret platform, hvor der ikke er plads til sunde og glade diskussioner.

Den uafhængige organisation The Royal Society for Public Health lavede i 2017 en stor undersøgelse af sociale mediers betydning for det mentale helbred for 14-24-årige i Storbritannien.

Ifølge undersøgelsen var Instagram det sociale medie, der fik flest negative følelser frem, heriblandt følelser af mindreværd og kropslede.

Flere verdenskendte personligheder med mange følgere på Instagram har allerede udtalt sig om de nye planer.

Blandt andre Kim Kardashian, der typisk får over en million likes for sine opslag.

- Jeg kender folk, som er besat af kommentarer, og det mener jeg er meget usundt.

- Når det handler om mental sundhed, mener jeg at det at fjerne likes og fjerne det aspekt fra Instagram ville være meget gavnligt for folk, siger hun ifølge det amerikanske medie People.

/ritzau/

Annonce
Wired med citater fra Adam Mosseri
Kim Kardashians citater til People.com
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjergs børn bliver elektriske

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce