Annonce
Danmark

Foreninger frygter for fremmedkrigeres retsgaranti ved pas-lov

YouTube/Ritzau Scanpix
Udlændinge stilles bedre end danske statsborgere med lovforslag om fratagelse af fremmedkrigeres pas.

Det bør automatisk føre til en sag ved domstolene, hvis formodede fremmedkrigere i eksempelvis Syrien får frataget deres danske statsborgerskab af regeringen.

Det mener Institut for Menneskerettigheder, der mandag afgiver høringssvar til et lovforslag, der skal hastebehandles af Folketinget.

- Helt grundlæggende er vi betænkelige ved, at man laver nye regler, som bruges på den adfærd, borgeren har udført, før reglerne blev indført, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Hovedanken er, at der ikke er automatisk domstolsprøvelse. I dag eksisterer det for udlændinge, der udvises, hvis de er til fare for statens sikkerhed. Det minder ifølge instituttet om regeringens nye lovforslag med én væsentlig forskel.

- En udlænding, der udvises, får automatisk domstolsprøvelse, men nu lægger man op til, at danske statsborgere, der helt mister deres statsborgerskab, ikke får automatisk domstolsprøvelse.

- Det er svært at forstå, at udlændinge, der udvises, behandles bedre end danskere, der mister deres statsborgerskab, siger Jonas Christoffersen.

I det mindste bør børn få automatisk domstolsprøvelse, lyder det.

Midt i oktober annoncerede regeringen lovforslaget, der blandt andet har vakt opsigt, fordi det skal hastes igennem. Situationen i Syrien er højspændt, efter at USA har trukket styrker ud, og Tyrkiet er gået ind i det krigshærgede land.

I området er en række lejre med folk fra den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) - herunder danske statsborgere. Efter den tyrkiske offensiv er der frygt for, at folk fra IS slipper væk fra lejrene.

Både regeringen og Institut for Menneskerettigheder mener, at lovforslaget kan vise sig at være ulovligt. Det beror dog på en prøvelse ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dommerforeningen bemærker i sit høringssvar, at "den meget korte høringsfrist, som falder sammen med efterårsferien, har vanskeliggjort behandlingen af høringen".

Det bemærkes, at personen vil blive gjort opmærksom på sit mistede statsborgerskab i e-boks, hvorefter vedkommende har fire uger til at indbringe sagen for byretten.

Det er "retssikkerhedsmæssigt betænkeligt" blandt andet fordi, de pågældende befinder sig i udlandet under meget primitive forhold ifølge Dommerforeningen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener ikke, at frakendelse af statsborgerskab bør "kunne ske administrativt, men udelukkende ved dom".

Regeringen vil lade det være op til den siddende udlændinge- og integrationsminister, der i øjeblikket er Mattias Tesfaye (S).

Børnerådet efterlyser større klarhed over, hvem lovforslaget vil ramme samt hvor mange, det vil omfatte. Det sidste har regeringen ikke svaret på.

- Børn med dansk statsborgerskab bliver efterladt i voldsomme, potentielt livstruende og skadende situationer, lyder det i høringssvaret fra Børnerådet.

Den juridiske tænketank Justitia foreslår en solnedgangsklausul i lovforslaget, så det automatisk ophører efter en håndfuld år. Det skete eksempelvis under en ændring af pasloven i 2015.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce