Annonce
Indland

Instruktør bakker op om blokade: Filmelever bliver ikke hørt

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Uddannelser på filmskolen trækkes i en mere akademisk retning, og det forringer kvaliteten, siger instruktør.

Filmuddannelserne er blevet for teoretiske, og eleverne er ikke blevet tilstrækkeligt inddraget.

Sådan lyder kritikken fra 264 filmfolk, der har skrevet under på en støtteerklæring til elever på Den Danske Filmskole.

- Eleverne har høfligt været i dialog med rektor og ledelsen de sidste fire år.

- Selv om ledelsen siger, at man gerne vil tale med dem, og at der skal ske forandring, så er det ikke det, de oplever, siger instruktør Eva Mulvad, der er medunderskriver af erklæringen.

- Eleverne oplever præcis den samme traktor, der kører afsted i samme tempo. Der bliver ikke indgået kompromisser, og de føler sig ikke hørt, siger instruktøren, der selv har været elev på skolen.

Eleverne på skolen har siden fredag blokeret indgangen til skolen, så personalet ikke kan møde op og undervise.

Det sker i protest med skolens rektor siden 2014, Vinca Wiedemann, som eleverne vil have sparket ud.

Erklæringen fra de 264 filmfolk skal ifølge Eva Mulvad ses som en støtte til elevernes kritik af den omlægning af uddannelserne, som rektor har stået i spidsen for.

- Vi tager ikke stilling til rektor som person. Vores støtte går på en bekymring for, at uddannelserne bevæger sig for langt væk fra traditionen med mesterlære, siger Eva Mulvad.

Den nye studieplan, der trådte i kraft efter sommerferien, betyder ifølge støtteerklæringen, at 85 procent af undervisningen sker i store hold ved tavlen.

Tilbage er 15 procent, der foregår med kameraet i hånden eller ved klippebordet.

- Jeg har selv gået på skolen og ved, hvor meget det betyder at blive undervist i mesterlæretraditionen.

- Det betyder ikke, at man ikke også skal lære noget teori. Men hvis det ikke bliver funderet i praksis, så kan viden hurtig blive ufrugtbar, siger Eva Mulvad.

Rektor Vinca Wiedemann sagde tirsdag til Ritzau, at hun ikke har tænkt sig at imødekomme elevernes krav og træde tilbage.

- Jeg er ansat af kulturministeren og ansat til at udføre det arbejde og de opgaver med at sikre skolens drift og udvikling. Det er min forpligtelse, sagde hun.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) har tidligere udtalt, at han håber på en mindelig løsning mellem parterne.

- Dialog er vejen frem. Det må være i alles interesse - en løsning må og skal findes i dialog mellem rektor, elever og lærere. Det kræver, at alle parter er villige til at imødekomme hinanden, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce