Annonce
Indland

Instruktør bakker op om blokade: Filmelever bliver ikke hørt

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Uddannelser på filmskolen trækkes i en mere akademisk retning, og det forringer kvaliteten, siger instruktør.

Filmuddannelserne er blevet for teoretiske, og eleverne er ikke blevet tilstrækkeligt inddraget.

Sådan lyder kritikken fra 264 filmfolk, der har skrevet under på en støtteerklæring til elever på Den Danske Filmskole.

- Eleverne har høfligt været i dialog med rektor og ledelsen de sidste fire år.

- Selv om ledelsen siger, at man gerne vil tale med dem, og at der skal ske forandring, så er det ikke det, de oplever, siger instruktør Eva Mulvad, der er medunderskriver af erklæringen.

- Eleverne oplever præcis den samme traktor, der kører afsted i samme tempo. Der bliver ikke indgået kompromisser, og de føler sig ikke hørt, siger instruktøren, der selv har været elev på skolen.

Eleverne på skolen har siden fredag blokeret indgangen til skolen, så personalet ikke kan møde op og undervise.

Det sker i protest med skolens rektor siden 2014, Vinca Wiedemann, som eleverne vil have sparket ud.

Erklæringen fra de 264 filmfolk skal ifølge Eva Mulvad ses som en støtte til elevernes kritik af den omlægning af uddannelserne, som rektor har stået i spidsen for.

- Vi tager ikke stilling til rektor som person. Vores støtte går på en bekymring for, at uddannelserne bevæger sig for langt væk fra traditionen med mesterlære, siger Eva Mulvad.

Den nye studieplan, der trådte i kraft efter sommerferien, betyder ifølge støtteerklæringen, at 85 procent af undervisningen sker i store hold ved tavlen.

Tilbage er 15 procent, der foregår med kameraet i hånden eller ved klippebordet.

- Jeg har selv gået på skolen og ved, hvor meget det betyder at blive undervist i mesterlæretraditionen.

- Det betyder ikke, at man ikke også skal lære noget teori. Men hvis det ikke bliver funderet i praksis, så kan viden hurtig blive ufrugtbar, siger Eva Mulvad.

Rektor Vinca Wiedemann sagde tirsdag til Ritzau, at hun ikke har tænkt sig at imødekomme elevernes krav og træde tilbage.

- Jeg er ansat af kulturministeren og ansat til at udføre det arbejde og de opgaver med at sikre skolens drift og udvikling. Det er min forpligtelse, sagde hun.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) har tidligere udtalt, at han håber på en mindelig løsning mellem parterne.

- Dialog er vejen frem. Det må være i alles interesse - en løsning må og skal findes i dialog mellem rektor, elever og lærere. Det kræver, at alle parter er villige til at imødekomme hinanden, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce