x
Annonce
forside

Integration. Et andet syn på medmenneskelighed

Efter at have læst artiklen "Krigen i Syrien har ramt Vejen etc."- hengemt fra sommervarmen - i JydskeVestkysten torsdag den 3. januar, bliver jeg nødt til at give et anderledes bud på det billede, som vores nye borgere i Vejen giver mig.

I mit arbejde som formand for henholdsvis Kirkens Korshær og Vejen Menighedsråd, har jeg et helt andet indtryk af mennesker med anden etnisk baggrund.

I Kirkens Korshær er vi glade for vores kunder - uanset nationalitet. Vi oplever, at også mennesker med anden etnisk baggrund har glæde ved at komme i Genbrugshjørnet - både som køber og også som et sted, hvor der er tid til at få en kop kaffe og en snak med medarbejderne. Kunder er selvfølgelig forskellige, men det gælder både etniske danskere og mennesker med anden etnisk baggrund.

Vejen Menighedsråd har gennem flere år haft et internationalt arbejde i gang med flygtninge. Mange af disse mennesker med anden etnisk baggrund har fået job og er meget velfungerende.

Vi har ansat en diakonimedarbejder, der også i sit arbejde kommer på Egely for at sætte gang i integrationen. Hun har et meget positivt samarbejde med beboerne der og i det hele taget med de flygtninge, der er kommet herop.

I det internationale arbejde, som vi har ud fra kirken, mødes vi med danskere og de mennesker, der er kommet her som flygtninge mindst en gang om måneden i Sognegården. Vi har en diakonal opgave over for alle mennesker i kirken - også flygtninge. Vores kulturelle baggrund er forskellig, men mennesker bliver altid klogere af at mødes med andre kulturer-også i Vejen, men det kræver en positiv indstilling til sit medmenneske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce