Annonce
Læserbrev

Integrationspolitik er afleveret, men ikke leveret

Læserbrev: Erik Uldall Hansen (S) har som formand for et 17.4 udvalg afleveret et bud på en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Den er nu kommet til behandling i arbejdsmarkedsudvalget.

Vi må konstatere, at der er kommet et oplæg malet med bred pensel om alle de fine ønsker til en vellykket integration. Det foreslås så videregivet til respektive udvalg at lave til holdning og handling.

Vi kan simpelthen ikke være bekendt at sende et så alvorligt emne videre på den måde. Venstres medlemmer i arbejdsmarkedsudvalget har derfor stemt imod videreførelsen af forslaget.

Byrådets opdrag til udvalget var tydeligt nok: Sætte mål og retning på kommunens rolle – tværgående - understøtte politisk forankring – levende dialog og samspil med borgere, frivillige, skoler, sundhedssektor med videre – afsæt for indsatser og strategier.

Hvorfor så berøringsangste for søge den enighed, vi alle finder nødvendig for at komme videre ?

Når vi ser på udvalgets anbefalinger, så er der ikke engang en analyse af muligheder og udfordringer. Arvegodset er ellers ikke langt væk; så sent som ved sidste kommunalvalg gjorde Socialdemokratiet det tydeligt, at de af hensyn til læringsmiljøet ønskede ændringer i institutioner og skoler med grænser for fremmedsprogede.

Vi har lovbefalede sprogprøver, der reelt ikke bakkes op. Vi har i byrådet lige anbefalet et boligsocialt projekt, hvor der er ord som forældreansvar, tryghed, forebyggelse og trivsel i handlingsplanen.

Vi i Venstre synes, mulighederne er der - klar praksis, klar holdning. Det bedste ved integration er, at det går over. Pludselig er du en helt almindelig borger i Aabenraa, og det er et godt sted at bo.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce