x
Annonce
Sport

Inter leverer vildt comeback efter Zlatan-show: Eriksen millimeter fra drømmemål

Daniele Mascolo/Reuters

Zlatan Ibrahimovic var arkitekten bag Milans 2-0-føring mod Inter, som leverede et flot comeback og vandt 4-2.

Inter var nede i sækken i Milano-derbyet mod AC Milan, men endte med at vende 0-2 til en imponerende sejr på 4-2 i den italienske Serie A.

Christian Eriksen startede kampen på bænken hos Inter, men den danske midtbanespiller kom ind ved stillingen 3-2 og fik de sidste lidt over 20 minutter.

Ti minutter før tid hamrede Eriksen bolden på sammenføjningen på et frispark, som havde været noget af en perle til historiebøgerne.

Inden da havde derbyet budt på lidt af det hele, og især Milan-angriberen Zlatan Ibrahimovic viste flot spil.

Fem minutter før pausen steg svenskeren til vejrs og op over Inter-stopperen Diego Godin og fandt holdkammeraten Ante Rebic, som bare skulle sætte foden på bolden til 1-0-føring.

Ibrahimovic øgede selv på et hovedstød efter et hjørnespark og fordoblede Milans føring lige før pausefløjtet.

Milan havde domineret lokalderbyet totalt og kunne også have scoret flere mål, men Hakan Çalhanoglu ramte stolpen.

Inter havde dog sendt et par advarsler i første halvleg, blandt andet da Godin headede lige forbi mål, og Matías Vecino var også tæt på en scoring.

Og Inter kom blæsende fra start i anden halvleg og fik med en drømmescoring fra Marcelo Brozovic på en helflugter reduceret til 1-2 efter 51 minutter.

Tre minutter senere udlignede Vecino til 2-2 med et skud, der gik ind imellem Simon Kjærs ben.

Efter 70 minutter bragte Stefan de Vrij på et hovedstød Inter foran med 3-2, og nu lignede Milan og Ibrahimovic et såret dyr.

Ibrahimovic headede dog på stolpen og kunne have udlignet i slutminutterne, men tættere på point kom Milan ikke.

I stedet øgede Inter i overtiden til 4-2 på et mål af Romelu Lukaku, der overmatchede Kjær fysisk i en luftduel.

Kjær havde spillet fremragende i første halvleg, men den danske stopper og resten af Milan-defensiven gik helt ned i de sidste 45 minutter.

Med sejren rykker Inter op på siden af Juventus på ligaens førsteplads. Inter har 54 point efter 23 kampe ligesom Juventus, der lørdag overraskende tabte 1-2 ude til Verona.

Tidligere søndag vandt Lazio 1-0 ude over Parma og satte samtidig ny klubrekord med 18 ligakampe i træk uden nederlag.

Med sejren har Lazio på tredjepladsen 53 point efter 23 kampe - et point mindre end Inter og Juventus.

Den danske landsholdsangriber Andreas Cornelius spillede hele kampen for Parma, men Lazios Felipe Caicedo scorede kampens eneste mål på Stadio Ennio Tardini.

Lazio har ikke tabt en kamp i Serie A siden et 0-1-nederlag til Inter 25. september 2019.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Max og Trine er faret vild i verden

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce