Annonce
Sønderborg

Interaktivt kort: Helved til Gammelgab - hvorfor hedder byen det?

Sønderborg Kommune er blevet velsignet med en masse pudsige stednavne, og mange af dem betyder ikke det, man måske skulle tro. Tjek selv på kortet, hvorfor din by hedder, som den gør.

Gammelgab, Iller, Snur-om og Helved. Tager man en tur rundt i Sønderborg Kommune, kan man ikke undgå at støde på et par spøjse by- og stednavne. Navne, der både kan få spekulationerne og smilet frem. Men hvad betyder navnene egentlig? Det har JydskeVestkysten sat sig for at undersøge. Og hvad er mere oplagt end...

...et besøg i Helved

Solen bryder igennem skyerne, da Kaj Jensen åbner sin hoveddør. De sidste 52 år har han med sin kone Esther boet i den lille landsby med det djævelske navn.

I 1543 optræder byens navn dog nedskrevet som Hellewit, og det betyder "Den hellige skov," og i løbet af tidernes skiften har navnet udviklet sig til Helved.

Et navn, som beboerne i starten af 1990'erne måtte kæmpe for at beholde.

- Sønderborg Kommune ville sætte byskilte op med byens noget ældre navn Hellewit. Det blev der et ramaskrig over, for vores by hedder nu altså Helved. Til sidst fik vi lov til at beholde vores bynavn, siger Kaj Jensen og fortæller, at byen har fået stjålet deres byskilte to gange.

Helved eksisterer ikke

Og der har ellers været brug for skiltene. Kaj og Esther Jensen vurderer, at de har taget et dusin billeder af byskiltene, mens de har boet i Helved.

- Det er ikke altid, folk tror på, at vi bor i en by, der hedder Helved. For nogle år siden havde vi besøg af noget familie fra Nordjylland. Vi endte med at stille børnene op ved byskiltet, så de kunne bevise for deres venner og lærer, at der rent faktisk fandtes en by med det navn, siger Esther Jensen.

Annonce

I Helvedhus bor Claus Tønder med sin søn. Ligesom Kaj og Esther Jensen har han også hørt, at Helved tidligere hed Hellewit. Men navneændringen til Helved gør ham ikke noget.

- Vi laver selv sjov med navnet. Der var på et tidspunkt et firma, der ringede og tilbød mig jordvarme. Da jeg svarede, det ikke var nødvendigt, fordi jeg bor i Helved, blev der helt stille i røret, siger Claus Tønder med et grin.

Hvad skal byen hedde?

Fælles for alle danske bynavne er, at det yderst sjældent er indbyggerne selv, der har valgt navnet.

Enten har stedet allerede haft et navn inden byen blev grundlagt, eller også har naboerne til byen fundet på et navn. Oftest har navnet haft noget med det omkringliggende landskab at gøre. Nogle gange har navnet dog haft en rosende eller negativ klang.

Gammelgab referer således til det tidligere navn på en nærliggende sø. Snur-om sigter til en vejgaffel, hvor den oprindelige kro lå. Og imens betyder Iller "Det ringe område."

Om stednavnene


  • JydskeVestkysten har set på 70 af de mange stednavne, der findes i Sønderborg Kommune.
  • På jv.dk er der lavet et landkort, hvor man kan klikke ind på de forskellige stednavne og læse om navnene.
  • Oplysningerne om navnene kommer fra Gyldendals bog "Danske stednavne," samt fra Alsingergildets bog "Alsiske stednavne."
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce