Annonce
Aabenraa

Interesse for byen: Aabenraa nomineret til pris

Et gavlmaleri af Kristian Vodder Svensson er med til at gøre den nordlige del af gågaden mere spændende. Foto: Jacob Schultz
Aabenraa Kommune er nomineret til Dansk Byplan Laboratoriums byplanpris på baggrund af udviklingsplanen for Aabenraa by, som føres ud i livet i disse år.

Aabenraa: De senere år har Aabenraa Kommune været i gang med en større renovering af gader og pladser i byens centrum. Den øvelse er ikke færdig endnu, men den har allerede skabt opmærksomhed uden for kommunegrænsen. Dansk Byplan Laboratorium har nomineret Aabenraa til årets byplanpris, som uddeles den 3. oktober. De to øvrige nominerede er Partnerskab for Vestkystturisme og Himmerland Boligforening, der er gået sammen med Aalborg Kommune om at komme i betragtning til prisen. - Det har været en lang sej proces, men når man ser tilbage, så er der sket rigtigt meget de seneste ti år, siger Bo Riis Duun, der er planchef i Aabenraa Kommune.

Annonce

Pris fra 1996

  • Byplanprisen blev indstiftet i 1996 af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen, og tildeles hvert år en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer.
  • Aabenraa Kommunes udviklingsplan blev vedtaget i 2014, men selve processen begyndte cirka to år tidligere.

Gågaden

Aabenraa har blandt andet investeret i en strandpromenade, der snart forlænges, så den når længere ind mod byen. Samtidig er Søndertorv, Skibbroen, Vestergade, Storetorv og Rådhusgade sat i stand, og der er også planer om at renovere Markedspladsen.

Aabenraa har senest fået opmærksomhed uden for bygrænsen for projektet i den nordlige ende af gågaden.

Her skal byrumsmøbler, lamper og nye farver på husene skabe stemning og liv i en del af centrum, som har været forsømt i nogle år.

- Tingene er jo gået støt og roligt fremad, siden vi begyndte processen for omtrent ti år siden, siger Bo Riis Duun.

Aabenraa Kommune er ikke helt færdig med byudviklingen. Markedspladsen mangler stadig en kærlig hånd, og det er også planen, at den tidligere Kvickly-bygning skal rives ned og erstattes af et sundhedshus. Samtidig skal der skabes en direkte adgang fra H.P. Hanssens Gade til Barkmøllegade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce