x
Annonce
Erhverv

Interessen for boligkøb er på sit højeste i flere år

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Den lave ledighed og den meget lave rente er lige nu med til at gøre det lettere at indhente et realkreditlån.

Interessen for at købe bolig er i øjeblikket på det højeste set over flere år.

I august blev der indhentet 7619 tilbud på realkreditlån. Det er det højeste antal lånetilbud i flere år, oplyser Finans Danmark, interesseorganisation for blandt andet de danske realkreditinstitutter.

- Danskernes interesse for nye realkreditlån til boligkøb er helt i top, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

- En kombination af lav ledighed og den historisk lave rente betyder, at der er rigtig mange danskere, der både har råd til og ser det som et godt tidspunkt at købe en bolig, uddyber hun.

Med en meget lav rente er det blevet mere attraktivt for mange at optage et boliglån. Derfor har det øjeblikkelige renteniveau også meget at sige i forhold til den store interesse for at indhente et realkreditlån.

Det vurderer Brian Friis Helmer, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Vi er nede og ramme 0,5 procent for et fastforrentet lån, og det smitter selvsagt af på antallet af lånetilbud.

- Derudover kan vi også se, at der er en stigning i antallet af handler på boligmarkedet. Det er også med til at gøre, at vi ser det her høje antal lånetilbud i august, siger Brian Friis Helmer.

På grund af udsigten til fortsat lave renter ser han gode forudsætninger for, at interessen for lånetilbud vil fortsætte med at ligge på et højt niveau.

- Vi ser det som en stor sandsynlighed, at den store interesse også vil fortsætte i de kommende måneder. Det bygger vi på, at renten er så lav, som den er, siger Brian Friis Helmer.

Ifølge tallene fra Finans Danmark er det i hele landet, at der det seneste års tid har været en stigning i antallet af lånetilbud.

Største procentvise stigning har fundet sted i Københavns Omegn, mens den mindste stigning har været på Bornholm.

I Københavns Omegn blev der i august indhentet 61 procent flere tilbud end i august sidste år, samtidig med at der på Bornholm blev indhentet 8 procent flere.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse fra Finans Danmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fole Veteran Knallerttræf er aflyst

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce