Annonce
Billund

Intern kamp i Socialdemokratiet om skyggekandidater: - Det er udemokratisk

Troels Ravn (S) opnåede ikke valg i 2015 trods et større personligt stemmestal end Christian Rabjerg Madsen, der kom ind. Troels Ravn finder det problematisk, at hans eget parti flere steder opstiller såkaldte skyggekandidater - altså kandidater, der er opstillet uden noget reelt ønske om at blive valgt. Arkivfoto: Ludvig Ditmann
Troels Ravn (S) er frustreret over, at hans eget parti flere steder stiller med såkaldte skyggekandidater - altså kandidater, der ikke ønsker at blive valgt, men i stedet støtter en anden kandidat. Det er et demokratisk problem, mener han.

Valg: Folketingskandidaterne, som den 5. juni skal forsøge at vinde kampen om vælgernes kryds, er oppe mod en lang række kandidater fra andre partier. Men et lokalt folketingsmedlem, Troels Ravn (S), føler, at han også er oppe mod kræfter i sit eget parti.

Troels Ravn er opstillet i Vejen-kredsen, og han finder det urimeligt, når han ser, at hans eget parti i Kolding i praksis har slået to valgkredse sammen. I Kolding Syd opstiller Christian Rabjerg Madsen, der i forvejen er medlem af Folketinget, mens Ove Jensen, som er opstillet i Kolding Nord, har tilkendegivet, at han trods sin status som kandidat ikke ønsker valg, men i stedet bakker op om Christian Rabjerg Madsen.

- Vores partis regler siger højt og tydeligt, at der skal være rigtige kandidater i alle kredse, og det kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der er. Jeg ved godt, at Ove Jensen er et rigtigt og levende menneske, men han er tydeligvis ikke kandidat, siger Troels Ravn.

Annonce

Overrumplet af valgmatematikken

Ved valget til Folketinget i 2015 blev Troels Ravn (S) taber i et spil, hvor den store valgmatematiske lommeregner måtte i brug, inden det stod klart, hvem der var valgt

.

Selvom Troels Ravn var gået frem i antallet af personlige stemmer i forhold til valget 2011, og selvom han fik flere stemmer end partifællen Christian Rabjerg Madsen fra Kolding, var det sidstnævnte, der på grund af den indviklede valgmatematik endte med at opnå valg.

Blot et halvt år efter valget kunne Troels Ravn dog igen skrive folketingsmedlem på visitkortet. Det skete, da partifællen Bjarne Corydon nedlagde sit mandat og dermed gjorde plads til førstesuppleanten, som var netop Troels Ravn.

En ekstra modstander

Ved valget i 2015 fik Troels Ravn med flere personlige stemmer (5.891) end Christian Rabjerg Madsen (5.201), men alligevel var det på grund af en meget indviklet valgmatematik sidstnævnte, der opnåede valg.

- Det er en ekstra modstander, at jeg er oppe mod skyggekandidaten. Det er sagt på jysk træls, at jeg kan få 700 flere personlige stemmer end Christian Rabjerg Madsen og alligevel ikke blive valgt. Det var der også mange, der ikke kunne forstå, siger Troels Ravn og understreger, at der ikke er tale om personligt brødnid mellem ham og Christian Rabjerg Madsen.

Tværtimod har de to socialdemokrater et godt samarbejde i Folketinget, og på lokal plan har de ved flere lejligheder samarbejdet om at føre valgkamp, påpeger han.

Bryder etiske regler

Socialdemokratiets interne regler siger, at alle kredse skal have en rigtig kandidat, og at kandidater kun må føre valgkamp i andre kredse efter forudgående aftale. Men Troels Ravn føler ikke, at alle overholder reglerne.

- Så længe der findes skyggekandidater, giver jeg ikke meget for de etiske regler, for så har man selv ikke levet op til den første af de etiske regler; at der skal være rigtige kandidater i alle kredse, siger han.

Også andre steder end Kolding - blandt andet Tønder og Hedensted - stiller Socialdemokratiet med en såkaldt skyggekandidat.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce