Annonce
Billund

International folkeskole kan være på vej: - Billund er en international kommune, og vi skal fortsat kunne tiltrække arbejdskraft

Den Internationale Skole i Billund har venteliste. Nu vil politikerne i børneudvalget have forvaltningen til at undersøge, om der er basis for også at oprette en international folkeskole eller nogle internationale klasser. Arkivfoto: Jacob Schultz
Et enigt børneudvalg vil have undersøgt, om der er basis for at oprette en international folkeskole i Billund Kommune.

Billund Komme: Denne sommer åbnede Danmarks første internationale folkeskole på Lolland for at have et skoletilbud børnene i de familier, der kommer til for at arbejde på Femern Bælt-forbindelsen.

Står det til politikerne i børneudvalget, kan en tilsvarende skole også blive virkelighed i Billund Kommune.

Nu skal mulighederne og behovet i hvert fald undersøges.

Annonce

- Vi er helt enige om, at Billund Kommune er en international kommune, og vi skal sikre, at vi har de tilbud, der gør, at vi også fortsat kan tiltrække den internationale arbejdskraft, der er brug for. Hvis det betyder, at vi skal oprette en eller flere internationale linjer i folkeskolen, så er det det, vi skal gå efter, siger formand Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S).

Bosætning

Hun har selv fået flere henvendelser fra folk, der overvejer at flytte til Billund, men ikke kan få plads til deres børn på ISB, den internationale skole, og som derfor vælger at bosætte sig i en anden kommune. Det, synes hun, er en skam.

- Nu skal behovet undersøges, for vi ved jo ikke, hvad det reelt betyder, at flere har henvendt sig til mig. Vi skal have fundet ud af, om der er så mange, der har det behov, at der er basis for at oprette et alternativ til ISB, siger hun.

Opfordringen fra et enigt børneudvalg er derfor, at det nye børneudvalg går videre med sagen og tager kontakt til blandt andre den internationale skole for at finde ud af, hvordan man kan samarbejde om at oprette en international folkeskole.

Annonce

Venteliste på ISB

På ISB bekræfter skoleleder Camilla Uhre Fog, at skolen, som aktuelt har 440 elever,  har venteliste.

- Vi gør vores bedste for at finde en anden plads til alle interesserede elever, og det samarbejder vi med andre internationale skoler om, siger skolelederen, der endnu ikke har hørt noget om de kommunale planer.

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke været i dialog med Billund Kommune om en international folkeskole, så jeg afventer at høre fra nogen. Vores dør er altid åben.

Annonce

Mange spørger

En anden, som formentlig skal være med til at identificere, om det er behov for mere international grundskole i Billund Kommune, er bosætningskoordinator Marianne Thomsen i Billund Erhvervsfremme.

Jeg ved, at der er andre kommuner, der leger med tanken om at oprette internationale klasser.

Marianne Thomsen

- Jeg taler med rigtig mange, som spørger til, hvad mulighederne er, når de nu ikke kan få deres børn på den internationale skole. Omkring en tredje- eller fjerdedel af alle henvendelser drejer sig om det, siger hun.

I dag kan børnene komme i modtageklassen på Vestre Skole og efter en tid her komme ud i folkeskolen, eller de kan tage springet direkte ind i en danske folkeskoleklasse, selvom de endnu ikke kan dansk.

- Jeg ved, at der er andre kommuner, der leger med tanken om at oprette internationale klasser, og jeg synes, det er godt tænkt i forhold til at tiltrække arbejdskraft, siger Marianne Thomsen.


Annonce
Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Billund

GGIF mister håndboldprofil: Skal spille i landets bedste række

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Nye regler betyder at mange coronapas udløber søndag

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Esbjerg For abonnenter

Villakvarter gisner om rævestreger: Hvorfor forsvinder sko, mens brugte bleer ender i baghaven?

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce